< Salme 73 >

1 (En Salme af Asaf.) Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af Hjertet!
A Psalm of Asaph. How good is God to Israel, to those who are upright in heart.
2 Mine Fødder var nær ved at snuble, mine Skridt var lige ved at glide;
But my feet were nearly moved; my steps had nearly slipped.
3 thi over Dårerne græmmed jeg mig, jeg så, at det gik de gudløse vel;
For I was zealous over the iniquitous, seeing the peacefulness of sinners.
4 thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund;
For they have no respect for their death, nor do they have support in their wounds.
5 de kender ikke til menneskelig Nød, de plages ikke som andre.
They are not with the hardships of men, nor will they be scourged with men.
6 Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i.
Therefore, arrogance has held on to them. They have been covered with their iniquity and impiety.
7 Deres Brøde udgår af deres Indre, Hjertets Tanker bryder igennem.
Their iniquity has proceeded, as if from fat. They have parted from the affection of the heart.
8 I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale,
They have thought and spoken wickedness. They have spoken iniquity in high places.
9 de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om på Jorden.
They have set their mouth against heaven, and their tongue has traversed the earth.
10 Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag.
Therefore, my people will be converted here, and fullness of days will be found in them.
11 De siger: "Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Højeste kende dertil?"
And they said, “How would God know?” and, “Isn’t there knowledge in high places?”
12 Se, det er de gudløses kår, altid i Tryghed, voksende Velstand!
Behold, these are sinners, and, abounding in this age, they have obtained riches.
13 Forgæves holdt jeg mit Hjerte rent og tvætted mine Hænder i Uskyld,
And I said: So then, it is without purpose that I have justified my heart and washed my hands among the innocent.
14 jeg plagedes Dagen igennem, blev revset på ny hver Morgen!
And I have been scourged all day long, and I have received my chastisement in the mornings.
15 Men jeg tænkte: "Taler jeg så, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt."
If I were to say that I would explain this: Behold, I would condemn this nation of your sons.
16 Så grundede jeg på at forstå det, møjsommeligt var det i mine Øjne,
I considered, so that I might know this. It is a hardship before me,
17 Til jeg kom ind i Guds Helligdomme, skønned, hvordan deres Endeligt bliver:
until I may enter into the Sanctuary of God, and understand it to its last part.
18 Du sætter dem jo på glatte Steder, i Undergang styrter du dem.
So, because of deceitfulness, truly, you have placed it before them. While they were being lifted up, you were casting them down.
19 Hvor brat de dog lægges øde, går under, det ender med Rædsel!
How have they been brought to desolation? They have suddenly failed. They have perished because of their iniquity.
20 De er som en Drøm, når man vågner, man vågner og regner sit Syn for intet.
As a dream is to those who awaken, O Lord, so will you reduce their image to nothing in your city.
21 Så længe mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer,
For my heart has been inflamed, and my temperament has been changed.
22 var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvæg.
And so, I have been reduced to nothing, and I did not know it.
23 Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre;
I have become like a beast of burden to you, and I am always with you.
24 du leder mig med dit Råd og tager mig siden bort i Herlighed.
You have held my right hand. And in your will, you have conducted me, and with your glory, you have taken me up.
25 Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attrår jeg intet på Jorden!
For what is there for me in heaven? And what do I wish for on earth before you?
26 Lad kun mit Kød og mit Hjerte vansmægte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt.
My body has failed, and my heart: O God of my heart, and God my portion, into eternity.
27 Thi de, der fjerner sig fra dig, går under, - du udsletter hver, som er dig utro.
For behold, those who put themselves far from you will perish. You have perished all those who fornicate away from you.
28 Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger.
But it is good for me to adhere to God, to put my hope in the Lord God, so that I may announce all your prophecies, at the gates of the daughter of Zion.

< Salme 73 >