Salme 71

1 HERRE, jeg lider på dig, lad mig aldrig i evighed skuffes.

U tebe se, Gospode, uzdam, nemoj me ostaviti pod sramotom vjeènom.

2 Frels mig og udfri mig i din Retfærdighed, du bøjede dit Øre til mig;

Pravdom svojom izbavi me, i oprosti me, prigni k meni uho svoje i pomozi mi.

3 red mig og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse; thi du er min Klippe og Borg!

Budi mi grad gdje bih svagda dolazio da živim, uredi spasenje moje; jer si ti grad moj i krjepost moja.

4 Min Gud, fri mig ud af gudløses Hånd, af Niddings og Voldsmands Kløer;

Bože moj! uzmi me iz ruke bezbožnikove, iz ruke bezakonikove i nasilnikove.

5 thi du er mit Håb, o Herre! Fra min Ungdom var HERREN min Tillid;

Jer si ti nadanje moje, Gospod je Gospod pouzdanje moje od mladosti moje.

6 fra Moders Skød har jeg støttet mig til dig, min Forsørger var du fra Moders Liv, dig gælder altid min Lovsang.

Tebe se držim od roðenja, od utrobe matere moje ti si braniè moj; tobom se hvalim svagda.

7 For mange står jeg som mærket af Gud, men du er min stærke Tilflugt;

Èudo sam mnogima, a ti si utoèište moje jako.

8 min Mund er fuld af din Lovsang, af din Ære Dagen lang.

Usta su moja puna hvale tvoje, slave tvoje svaki dan.

9 Forkast mig ikke i Alderdommens Tid og svigt mig ikke, nu Kraften svinder;

Nemoj me odbaciti pod starost, kad me izdaje snaga moja, nemoj me ostaviti.

10 thi mine Fjender taler om mig, de der lurer på min Sjæl, holder Råd:

Jer neprijatelji moji misle o meni, i koji vrebaju dušu moju dogovaraju se,

11 "Gud har svigtet ham! Efter ham! Grib ham, thi ingen frelser!"

Govoreæi: Bog ga je ostavio, potjerajte i uhvatite ga, jer ga nema ko izbaviti.

12 Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, min Gud;

Bože! Ne budi daleko od mene; Bože moj! pohitaj mi u pomoæ.

13 lad dem blive til Skam og Skændsel, dem, der står mig imod, lad dem hylles i Spot og Spe, dem, der vil mig ondt!

Nek se postide i poginu protivnici duše moje; neka popadne stid i sramota na one koji mi traže zla!

14 Men jeg, jeg vil altid håbe, blive ved at istemme din Pris;

A ja æu se svagda uzdati, i ponavljaæu hvale tebi.

15 min Mund skal vidne om din Retfærd, om din Frelse Dagen lang; thi jeg kender ej Ende derpå.

Usta æe moja kazivati pravdu tvoju, svaki dan dobroèinstva tvoja, jer im ne znam broja.

16 Jeg vil minde om den Herre HERRENs Vælde, lovsynge din Retfærd, kun den alene.

Uæi æu u sili Gospoda Gospoda, i slaviæu samo tvoju pravdu.

17 Gud, du har vejledt mig fra min Ungdom af, dine Undere har jeg forkyndt til nu;

Bože! ti si me uèio od mladosti, i do danas kazujem èudesa tvoja.

18 indtil Alderdommens Tid og de grånende Hår svigte du mig ikke, o Gud. End skal jeg prise din Arm for alle kommende Slægter.

Ni u starosti i kad osijedjeh nemoj me ostaviti, Bože, eda bih kazivao mišicu tvoju natražju, svoj omladini silu tvoju.

19 Din Vælde og din Retfærdighed når til Himlen, o Gud; du, som øvede store Ting, hvo er din Lige, Gud?

Pravda je tvoja, Bože, do najviše visine; u velikim djelima, koja si uèinio, Bože, ko je kao ti?

20 Du, som lod os skue mange fold Trængsel og Nød, du kalder os atter til Live og drager os atter af Jordens Dyb;

Koliko si me puta bacao u velike i ljute nevolje, pak si me opet ostavio meðu živima i iz bezdana me zemaljskih opet izvadio.

21 du vil øge min Storhed og atter trøste mig.

Mnogo si me puta podizao i ponavljao utjehe.

22 Til Gengæld vil jeg til Harpespil prise din Trofasthed, min Gud, lege på Citer for dig, du Israels Hellige;

I ja te hvalim uz psaltir, tvoju vjernost, Bože moj; udaram ti u gusle, sveèe Izrailjev!

23 juble skal mine Læber - ja, jeg vil lovsynge dig og min Sjæl, som du udløste;

Raduju se usta moja kad pjevam tebi, i duša moja, koju si izbavio.

24 også min Tunge skal Dagen igennem forkynde din Retfærd, thi Skam og Skændsel får de, som vil mig ilde.

I jezik moj svaki dan kazuje pravdu tvoju; jer su postiðeni i posramljeni koji mi traže zla.