< Salme 69 >

1 (Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af David.) Frels mig Gud, thi Vandene når mig til Sjælen,
Sálvame, o! Dios, porque las aguas han entrado hasta el alma.
2 jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen går over mig;
Estoy zabullido en cieno profundo, que no hay pie; soy venido en profundos de aguas, y la corriente me ha anegado.
3 træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie på min Gud;
He trabajado llamando; mi garganta se ha enronquecido; han desfallecido mis ojos de esperar a mi Dios.
4 flere end mit Hoveds Hår er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!
Hánse aumentado más que los cabellos de mi cabeza los que me aborrecen sin causa; hánse fortalecido mis enemigos, los que me destruyen sin porqué: lo que no hurté, entonces lo volví.
5 Gud, du kender min Dårskab, min Skyld er ej skjult for dig.
Dios, tú sabes mi insensatez; y mis delitos no te son ocultos.
6 Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier på dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem der søger dig, Israels Gud!
No sean avergonzados por mí, los que te esperan, Señor Jehová de los ejércitos; no sean confusos por mí los que te buscan, o! Dios de Israel.
7 Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Åsyn dækkes af Skændsel;
Porque por ti he sufrido vergüenza; confusión ha cubierto mi rostro.
8 fremmed er jeg for mine Brødre en Udlænding for min Moders Sønner.
He sido extrañado de mis hermanos, y extraño a los hijos de mi madre.
9 Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet på mig:
Porque el zelo de tu casa me comió, y los denuestos de los que te denuestan, cayeron sobre mí.
10 jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;
Y lloré con ayuno de mi alma, y esto me ha sido por afrenta.
11 i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.
Y puse saco por mi vestido, y fui a ellos por proverbio.
12 De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.
Hablaban contra mí los que se sentaban a la puerta, y en las canciones de los bebedores de sidra.
13 Men jeg beder, HERRE, til dig i Nådens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!
Y yo enderazaba mi oración a ti, o! Jehová, al tiempo de la buena voluntad: o! Dios, por la multitud de tu misericordia óyeme, por la verdad de tu salud.
14 Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,
Escápame del lodo, y no sea yo anegado; y sea yo librado de los que me aborrecen, y de los profundos de las aguas.
15 lad Strømmen ikke gå over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.
No me anegue el ímpetu de las aguas, ni me suerba la hondura, ni el pozo cierre sobre mí su boca.
16 Svar mig, HERRE, thi god er din Nåde, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;
Oyeme, Jehová; porque benigna es tu misericordia: conforme a la multitud de tus miseraciones mira por mí.
17 dit Åsyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Våde, skynd dig og svar mig;
Y no escondas tu rostro de tu siervo; porque estoy angustiado; apresúrate, óyeme.
18 kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!
Acércate a mi alma, redímela: por causa de mis enemigos líbrame.
19 Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede på alle mine Fjender.
Tú sabes mi afrenta, y mi confusión, y mi vergüenza; delante de ti están todos mis enemigos.
20 Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves på Medynk, på Trøstere uden at finde;
La afrenta ha quebrantado mi corazón; y he tenido dolor; y he esperado quien se compadeciese de mí, y no lo hubo, y consoladores, y no hallé.
21 de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.
Y pusieron en mi comida hiel; y en mi sed me dieron a beber vinagre.
22 Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;
Sea su mesa delante de ellos por lazo; y lo que es por paces, les sea por tropezón.
23 lad Øjnene slukkes, så Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!
Sean oscurecidos sus ojos para ver; y haz siempre titubear sus lomos.
24 Din Vrede udøse du over dem din glødende Harme nå dem;
Derrama sobre ellos tu ira, y el furor de tu enojo les comprenda.
25 deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!
Sea su palacio asolado; en sus tiendas no haya morador.
26 Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du såred.
Porque persiguieron al que tú heriste: y cuentan del dolor de los que tú mataste.
27 Tilregn dem hver eneste Brøde lad dem ikke få Del i din Retfærd;
Pon maldad sobre su maldad, y no entren en tu justicia.
28 lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!
Sean raídos del libro de los vivientes: y no sean escritos con los justos.
29 Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!
Y yo afligido, y dolorido: tu salud, o! Dios, me defenderá.
30 Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;
Yo alabaré el nombre de Dios con canción; y magnificarle he con alabanza.
31 det er mer for HERREN end Okser end Tyre med Horn og Klove!
Y agradará a Jehová más que buey, y becerro, que echa cuernos y uñas.
32 Når de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!
Verán los humildes, y regocijarse han: buscád a Dios, y vivirá vuestro corazón.
33 Thi HERREN låner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.
Porque Jehová oye a los menesterosos, y no menosprecia a sus prisioneros.
34 Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;
Alábenle los cielos y la tierra, las mares y todo lo que se mueve en ellas.
35 thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje;
Porque Dios guardará a Sión, y reedificará las ciudades de Judá, y habitarán allí, y heredarla han.
36 hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.
Y la simiente de sus siervos la heredará; y los que aman su nombre habitarán en ella.

< Salme 69 >