Salme 69
1 (Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af David.) Frels mig Gud, thi Vandene når mig til Sjælen,
百合花にあはせて伶長にうたはしめたるダビデのうた 神よねがはくは我をすくひたまへ 大水ながれきたりて我がたましひにまでおよべり
2 jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen går over mig;
われ立止なきふかき泥の中にしづめり われ深水におちいるおほみづわが上をあふれすぐ
3 træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie på min Gud;
われ歎息によりてつかれたり わが喉はかわき わが目はわが神をまちわびておとろへぬ
4 flere end mit Hoveds Hår er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!
故なくしてわれをにくむ者わがかしらの髪よりもおほく謂なくしてわが仇となり我をほろぼさんとするものの勢力つよし われ掠めざりしものをも價はせらる
5 Gud, du kender min Dårskab, min Skyld er ej skjult for dig.
神よなんぢはわが愚なるをしりたまふ わがもろもろの罪はなんぢにかくれざるなり
6 Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier på dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem der søger dig, Israels Gud!
萬軍のヱホバ主よ ねがはくは汝をまちのぞむ者をわが故によりて辱かしめらるることなからしめたまヘ イスラエルの神よねがはくはなんぢを求むる者をわが故によりて恥をおはしめらるることなからしめたまへ
7 Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Åsyn dækkes af Skændsel;
我はなんぢのために謗をおひ恥はわが面をおほひたればなり
8 fremmed er jeg for mine Brødre en Udlænding for min Moders Sønner.
われわが兄弟には旅人のごとく わが母の子には外人のごとくなれり
9 Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet på mig:
そはなんぢの家をおもふ熱心われをくらひ汝をそしるものの謗われにおよべり
10 jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;
われ涙をながして食をたち わが霊魂をなげかすれば反てこれによりて謗をうく
11 i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.
われ麁布をころもとなししにかれらが諺語となりぬ
12 De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.
門にすわる者はわがうへをかたる われは酔狂たるものに謳ひはやされたり
13 Men jeg beder, HERRE, til dig i Nådens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!
然はあれどヱホバよわれは恵のときに汝にいのる ねがはくは神よなんぢの憐憫のおほきによりて汝のすくひの眞實をもて我にこたへたまへ
14 Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,
ねがはくは泥のなかより我をたすけいだして沈まざらしめたまへ 我をにくむものより深水よりたすけいだしたまへ
15 lad Strømmen ikke gå over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.
大水われを淹ふことなく淵われをのむことなく坑その口をわがうへに閉ることなからしめたまヘ
16 Svar mig, HERRE, thi god er din Nåde, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;
ヱホバよねがはくは我にこたへたまへ なんぢの仁慈うるはしければなり なんぢの憐憫はおほしわれに歸りきたりたまへ
17 dit Åsyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Våde, skynd dig og svar mig;
面をなんぢの僕にかくしたまふなかれ われ迫りくるしめり ねがはくは速かに我にこたへたまへ
18 kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!
わがたましひに近くよりて之をあがなひわが仇のゆゑに我をすくひたまへ
19 Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede på alle mine Fjender.
汝はわがうくる謗とはぢと侮辱とをしりたまへり わが敵はみな汝のみまへにあり
20 Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves på Medynk, på Trøstere uden at finde;
譭謗わが心をくだきぬれば我いたくわづらへり
21 de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.
われ憐憫をあたふる者をまちたれど一人だになく慰むるものを俟たれど一人をもみざりき かれら苦草をわがくひものにあたへ わが渇けるときに醋をのませたり
22 Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;
ねがはくは彼等のまへなる筳は網となり そのたのむ安逸はつひに羂となれ
23 lad Øjnene slukkes, så Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!
その目をくらくして見しめず その腰をつねにふるはしめたまへ
24 Din Vrede udøse du over dem din glødende Harme nå dem;
願くはなんぢの忿恚をかれらのうへにそそぎ汝のいかりの猛烈をかれらに追及せたまへ
25 deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!
かれらの屋をむなしくせよ その幕屋に人をすまはするなかれ
26 Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du såred.
かれらはなんぢが撃たまひたる者をせめ なんぢが傷けたまひたるものの痛をかたりふるればなり
27 Tilregn dem hver eneste Brøde lad dem ikke få Del i din Retfærd;
ねがはくはれらの不義に不義をくはへてなんぢの義にあづからせ給ふなかれ
28 lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!
かれらを生命の册よりけして義きものとともに記さるることなからしめたまへ
29 Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!
斯てわれはくるしみ且うれひあり 神よねがはくはなんぢの救われを高處におかんことを
30 Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;
われ歌をもて神の名をほめたたへ 感謝をもて神をあがめまつらん
31 det er mer for HERREN end Okser end Tyre med Horn og Klove!
此はをうしまたは角と蹄とある力つよき牡牛にまさりてヱホバよろこびたまはん
32 Når de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!
謙遜者はこれを見てよろこべり 神をしたふ者よなんぢらの心はいくべし
33 Thi HERREN låner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.
ヱホバは乏しきものの聲をきき その俘囚をかろしめたまはざればなり
34 Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;
天地はヱホバをほめ蒼海とその中にうごくあらゆるものとはヱホバを讃まつるべし
35 thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje;
神はシオンをすくひユダのもろもろの邑を建たまふべけれぱなり かれらは其處にすみ且これをおのが有とせん
36 hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.
その僕のすゑも亦これを嗣その名をいつくしむ者その中にすまん
