< Salme 69 >

1 (Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af David.) Frels mig Gud, thi Vandene når mig til Sjælen,
To the chief Musician. Upon Shoshannim. [A Psalm] of David. Save me, O God; for the waters are come in unto [my] soul.
2 jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen går over mig;
I sink in deep mire, where there is no standing; I am come into the depths of waters, and the flood overfloweth me.
3 træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie på min Gud;
I am weary with my crying, my throat is parched; mine eyes fail while I wait for my God.
4 flere end mit Hoveds Hår er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!
They that hate me without a cause are more than the hairs of my head; they that would destroy me, being mine enemies wrongfully, are mighty: then I restored that which I took not away.
5 Gud, du kender min Dårskab, min Skyld er ej skjult for dig.
Thou, O God, knowest my foolishness, and my trespasses are not hidden from thee.
6 Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier på dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem der søger dig, Israels Gud!
Let not them that wait on thee, Lord, Jehovah of hosts, be ashamed through me; let not those that seek thee be confounded through me, O God of Israel.
7 Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Åsyn dækkes af Skændsel;
Because for thy sake I have borne reproach; confusion hath covered my face.
8 fremmed er jeg for mine Brødre en Udlænding for min Moders Sønner.
I am become a stranger unto my brethren, and an alien unto my mother's sons;
9 Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet på mig:
For the zeal of thy house hath devoured me, and the reproaches of them that reproach thee have fallen upon me.
10 jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;
And I wept, my soul was fasting: that also was to my reproach; —
11 i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.
And I made sackcloth my garment: then I became a proverb to them.
12 De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.
They that sit in the gate talk of me, and [I am] the song of the drunkards.
13 Men jeg beder, HERRE, til dig i Nådens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!
But as for me, my prayer is unto thee, Jehovah, in an acceptable time: O God, in the abundance of thy loving-kindness answer me, according to the truth of thy salvation:
14 Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,
Deliver me out of the mire, let me not sink; let me be delivered from them that hate me, and out of the depths of waters.
15 lad Strømmen ikke gå over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.
Let not the flood of waters overflow me, neither let the deep swallow me up; and let not the pit shut its mouth upon me.
16 Svar mig, HERRE, thi god er din Nåde, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;
Answer me, O Jehovah; for thy loving-kindness is good: according to the abundance of thy tender mercies, turn toward me;
17 dit Åsyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Våde, skynd dig og svar mig;
And hide not thy face from thy servant, for I am in trouble: answer me speedily.
18 kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!
Draw nigh unto my soul, be its redeemer; ransom me because of mine enemies.
19 Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede på alle mine Fjender.
Thou knowest my reproach, and my shame, and my dishonour: mine adversaries are all before thee.
20 Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves på Medynk, på Trøstere uden at finde;
Reproach hath broken my heart, and I am overwhelmed: and I looked for sympathy, but there was none; and for comforters, but I found none.
21 de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.
Yea, they gave me gall for my food, and in my thirst they gave me vinegar to drink.
22 Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;
Let their table become a snare before them, and their very welfare a trap;
23 lad Øjnene slukkes, så Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!
Let their eyes be darkened, that they see not, and make their loins continually to shake.
24 Din Vrede udøse du over dem din glødende Harme nå dem;
Pour out thine indignation upon them, and let the fierceness of thine anger take hold of them.
25 deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!
Let their habitation be desolate; let there be no dweller in their tents.
26 Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du såred.
For they persecute him whom thou hast smitten, and they talk for the sorrow of those whom thou hast wounded.
27 Tilregn dem hver eneste Brøde lad dem ikke få Del i din Retfærd;
Add iniquity unto their iniquity, and let them not come into thy righteousness.
28 lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!
Let them be blotted out of the book of life, and not be written with the righteous.
29 Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!
But I am afflicted and sorrowful: let thy salvation, O God, set me secure on high.
30 Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;
I will praise the name of God with a song, and will magnify him with thanksgiving;
31 det er mer for HERREN end Okser end Tyre med Horn og Klove!
And it shall please Jehovah more than an ox, — a bullock with horns and cloven hoofs.
32 Når de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!
The meek shall see it, they shall be glad; ye that seek God, your heart shall live.
33 Thi HERREN låner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.
For Jehovah heareth the needy, and despiseth not his prisoners.
34 Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;
Let heavens and earth praise him; the seas, and everything that moveth therein.
35 thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje;
For God will save Zion, and will build the cities of Judah; and they shall dwell there, and possess it:
36 hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.
And the seed of his servants shall inherit it, and they that love his name shall dwell therein.

< Salme 69 >