Salme 69

1 (Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af David.) Frels mig Gud, thi Vandene når mig til Sjælen,

Kathutkung: Devit Oe Cathut, na rungngang haw. Bangkongtetpawiteh, tui ni ka lahuen totouh na muem toe.

2 jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen går over mig;

Ka dung e tangdong dawk ka bo teh, kangdue nahan awm hoeh. Tui kadung, tuicapa ni na ramuknae koe ka pha.

3 træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie på min Gud;

Ka hram lawi ka tâwn toe. Ka dangka a ke toe. Ka Cathut ngaihawi laihoi ka mit a tâwn toe.

4 flere end mit Hoveds Hår er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!

A khuekhaw awm laipalah na kahmuhmanaw teh, ka sam hlak apap awh. Ayawmyin lah na taran awh teh, raphoe hanlah kakâcainaw teh, a thao awh. Banghai ka parawt hoeh ei, boutbout pathoe hanelah ao.

5 Gud, du kender min Dårskab, min Skyld er ej skjult for dig.

Oe Cathut, ka pathunae heh ka panue. Ka yonnae heh ka hrawk hoeh.

6 Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier på dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem der søger dig, Israels Gud!

Oe Jehovah, ransahu Cathut, na karingkungnaw teh kai kecu dawk kayak awh nahanh seh. Oe Isarel Cathut, nang katawngkung hah kai kecu dawk a lungpout awh nahanh seh.

7 Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Åsyn dækkes af Skændsel;

Nang kecu dawk pathoenae ka kâhmo teh, kayanae ni ka minhmai a ramuk.

8 fremmed er jeg for mine Brødre en Udlænding for min Moders Sønner.

Ka hmaunawnghanaw thung dawk imyin lah ka o teh, manu buet touh ni na khe e thung dawk patenghai ramlouk e tami lah ka o.

9 Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet på mig:

Na im hanlah pouknae ni na ca teh, na kapathoenaw e lawk teh kai dawk a pha.

10 jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;

Rawcahai hoi ratoum hringnae dawk doeh na pathoe awh.

11 i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.

Buri ka khohna toteh, na panuikhai awh.

12 De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.

Longkha koe katahungnaw ni ka kong a dei awh teh, yamuhrinaw ni la lah na sak awh.

13 Men jeg beder, HERRE, til dig i Nådens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!

Hatei, kai hanelah teh ka ratoumnae heh nang koe doeh. Oe BAWIPA, ngai kaawm e tueng dawk Oe Cathut, na lungmanae apap e patetlah, na rungngangnae lawkkatang hoi ka lawk heh na thai pouh haw.

14 Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,

Kai hah tangdong dawk hoi na rasat haw, na bawt sak hanh. Na kahmuhmanaw kut dawk hoi thoseh, tui kadung thung hoi thoseh, na hlout sak haw.

15 lad Strømmen ikke gå over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.

Tui kalen ni na muem teh, tui kadung ni na payawp hanh naseh. Tangkom kadung ni na pakhum hanh naseh.

16 Svar mig, HERRE, thi god er din Nåde, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;

Oe BAWIPA na thai pouh haw. Bangkongtetpawiteh, na lungpatawnae teh ahawi. Lungmanae kapap hoi kai koe lah kamlang haw.

17 dit Åsyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Våde, skynd dig og svar mig;

Na san koehoi na minhmai hrawk hanh. Bangkongtetpawiteh, runae koe ka pha toe. Karang poung lah na thai pouh haw.

18 kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!

Ka hringnae koe hnai nateh, na ratang haw. Ka tarannaw ao dawkvah, na rungngang haw.

19 Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede på alle mine Fjender.

Kayanae, yeiraiponae hoi na barihoehnae teh na panue. Ka taran pueng teh na hmalah koung ao.

20 Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves på Medynk, på Trøstere uden at finde;

Pathoenae ni ka lung a pout sak teh a lungpuen sak. Na kapahrenkung ka tawng teh buet touh hai ka hmawt hoeh. Lungpahawikung ka tawng teh buet touh hai ka hmawt hoeh.

21 de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.

Ka rawca lah kakhat e na poe awh teh, tui kahran toteh misurtui kathut e hah na poe awh.

22 Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;

Ahnimae caboi teh amamouh hanelah karap lah thoseh, tangkhek lah thoseh, a kang hanelah thoseh, coung awh naseh.

23 lad Øjnene slukkes, så Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!

A hmu thai awh hoeh nahanlah a mitmawm naseh. A laheibaw thouk pâyaw naseh.

24 Din Vrede udøse du over dem din glødende Harme nå dem;

Na lungkhueknae hah ahnimouh lathueng awi nateh, na lungphuennae ni rekpatawt naseh.

25 deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!

Ahnimouh khosaknae hmuen teh kingkadi lah awm naseh, ahnimae im dawk apihai awm hanh naseh.

26 Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du såred.

Bangkongtetpawiteh, na rek e hah a rektap awh teh, hmâ na ca sak e naw hah, rek a panai awh.

27 Tilregn dem hver eneste Brøde lad dem ikke få Del i din Retfærd;

ahnimae yon dawk yon rek poe nateh, na lannae dawk kâen hanh naseh.

28 lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!

Hringnae cauk dawk hoi raphoe lah awm awh naseh. Tamikalannaw hoi rei thut lah awm hanh naseh.

29 Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!

Hateiteh kai teh mathoe hoi lung ka mathout e lah ka o. Oe Cathut, na rungngangnae ni a rasangnae koe na tat naseh.

30 Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;

Cathut min teh la hoi ka pholen han. Lunghawilawkdeinae hoi ama teh ka tawm han.

31 det er mer for HERREN end Okser end Tyre med Horn og Klove!

BAWIPA ni ki hoi khoksamen hoi kaawm e maitotan a ngai e hlak, hote hringnuen hah a ngaihnawn.

32 Når de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!

Ka kârahnoumnaw ni hetheh a hmu awh vaiteh, a lunghawi awh han. Nangmouh Cathut katawngnaw e lung teh thaonae hoi akawi han.

33 Thi HERREN låner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.

Bangkongtetpawiteh, ka mathoenaw e lawk hah a thai pouh teh, thongim ka bawt e amae taminaw hah pacekpahlek hoeh.

34 Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;

Talai hoi kalvan ni ama teh a pholen teh, talîpui hoi a thung kaawm e pueng ni, ama teh, pholen naseh.

35 thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje;

Cathut ni Zion a rungngang teh, Judah kho hah a kangdue sak teh, Ahnimouh ni ao awh teh a pang awh.

36 hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.

A san catounnaw ni hai pang awh vaiteh, a min ka lungpataw e teh athung vah kho a sak awh han.