Salme 66

1 (Til sangmesteren. En salme. En sang.) Bryd ud i Jubel for Gud, al Jorden,

2 lovsyng hans Navns Ære, syng ham en herlig Lovsang,

Isabò ty volonahe’ i Tahina’ey, toloro engeñe mitoabotse.

3 sig til Gud: "Hvor forfærdelige er dine Gerninger! For din vældige Styrkes Skyld logrer Fjenderne for dig,

Anò ty hoe aman’ Añahare: Ra’elahy o tolon-draha’oo! Ami’ty hajabahinan-kaozara’o ty hitsolofìña’ o rafelahi’oo aolo’o eo.

4 al Jorden tilbeder dig, de lovsynger dig, lovsynger dit Navn." (Sela)

Hene hitalaho ama’o ty tane toy, naho hisabo fandrengeañe ama’o; ho bangoe’ iereo ty tahina’o. Selà

5 Kom hid og se, hvad Gud har gjort i sit Virke en Rædsel for Menneskenes Børn.

Antao hañisake o fitoloñan’Añahareo: mampañeveñe o ana’ondatio o sata’eo.

6 Han forvandlede Hav til Land, de vandrede til Fods over Strømmen; lad os fryde os højlig i ham.

Nabali’e ho tane kànkañe i riakey, nitsaham-pandia’ iareo i oñey; añe ty nirebehan-tika.

7 Han hersker med Vælde for evigt, på Folkene vogter hans Øjne, ej kan genstridige gøre sig store. (Sela)

Manjaka an-kaozara’e nainai’e re, jilovem-pihaino’e o fifeheañeo, we te tsy hiroharoha’ o mpiolao. Selà

8 I Folkeslag, lov vor Gud, lad lyde hans Lovsangs Toner,

Andriaño t’i Andrianañaharen-tika ry ondatio, ipoñafo feom-pandrengeañe;

9 han, som har holdt vor Sjæl i Live og ej lod vor Fod glide ud!

Ie mitañe an-tika veloñe, naho tsy apo’e hasitse o fandian-tikañeo.

10 Thi du ransaged os, o Gud, rensede os, som man renser Sølv;

Fa namente anay rehe, ry Andrianañahare, fa natrana’o hoe fitranaham-bolafoty.

11 i Fængsel bragte du os, lagde Tynge på vore Lænder,

Nasese’o an-karato ao, vaho nampibabe’o faloviloviañe o hàto’aio.

12 lod Mennesker skride hen over vort Hoved, vi kom gennem Ild og Vand; men du førte os ud og bragte os Lindring!

Nampiningire’o ambone’ ty añambone’ay t’indaty, zahay nisibek’ afo naho rano, fe naaka’o ho an-kavokarañe.

13 Med Brændofre vil jeg gå ind i dit Hus og indfri dig mine Løfter,

Himoak’ añ’anjomba’o ao raho hinday engan-koroañe; hañenefako o nifantàkoo,

14 dem, mine Læber fremførte, min Mund udtalte i Nøden.

ze vinolan-tsoñiko vaho rineham-bavako t’ie niankoheke.

15 Jeg bringer dig Ofre af Fedekvæg sammen med Vædres Offerduft, jeg ofrer Okser tillige med Bukke. (Sela)

Hengaeko kobatroke horañe, an-katòen’ añondri-lahy, hisoroñe bania naho oselahy. Selà

16 Kom og hør og lad mig fortælle jer alle, som frygter Gud, hvad han har gjort for min Sjæl!

Mb’etoa hijanjiñe ry mpañeveñe aman’ Añahare iabio, le ho talilieko o nanoe’e an-kavelokoo.

17 Jeg råbte til ham med min Mund og priste ham med min Tunge.

Nitoreo am-bavako, le nampionjoneko an-delako.

18 Havde jeg tænkt på ondt i mit Hjerte, da havde Herren ej hørt;

Ie mahatrea hakeo an-troko ato, le tsy hijanjiña’ i Talè.

19 visselig, Gud har hørt, han lytted til min bedende Røst.

Fa toe mijanjiñe ahy t’i Andrianañahare haoñe’e i feon-kalalikoy.

20 Lovet være Gud, som ikke har afvist min Bøn eller taget sin Miskundhed fra mig!

Andriañeñe t’i Andrianañahare, amy te tsy ambohoa’e i filolofakoy, vaho tsy afaha’e amako ty fiferenaiña’e.