Salme 62

1 (Til sangmesteren. Til Jedutun. En salme af David.) Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham;

Wɔde ma dwonkyerɛfo. De ma Yedutun. Dawid dwom. Me kra wɔ ahomegye wɔ Onyankopɔn nko ara mu; me nkwagye fi ne nkyɛn.

2 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes meget.

Ampa, ɔyɛ me botan ne me nkwagye; ɔyɛ mʼabandennen, hwee renhinhim me da.

3 Hvor længe stormer I løs på en Mand, - alle slår I ham ned - som på en hældende Væg, en faldende Mur?

Mobɛkɔ so ahyɛ onipa so akosi da bɛn, mo nyinaa besum me ahwe fam ana? Ɔfasu a akyea yi, ban a ɛrebu yi?

4 Ja, de oplægger Råd om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. (Sela)

Ampa, wɔayɛ adwene se wobetu no afi ne dibea a ɛkorɔn no so; wɔn ani gye atorodi ho. Wɔde wɔn ano hyira na wɔn koma mu de, wɔdome.

5 Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Håb;

Yiw me kra, gye wʼahome wɔ Onyankopɔn nko ara mu; na ne mu na mʼanidaso wɔ.

6 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes.

Ampa, ɔyɛ me botan ne me nkwagye; ɔyɛ mʼabandennen, hwee renhinhim me.

7 Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt har jeg i Gud;

Me nkwagye ne mʼanuonyam gyina Onyankopɔn so; ɔyɛ me botan a ɛkorɔn, ne me guankɔbea.

8 stol på ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud er vor Tilflugt. (Sela)

Mo nnipa, momfa mo ho nto ne so daa; monka mo koma mu nsɛm nyinaa nkyerɛ no, efisɛ Onyankopɔn ne yɛn guankɔbea.

9 Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, på Vægtskålen vipper de op, de er Tomhed til Hobe.

Nnipa nyinaa te sɛ home; akɛse ne nkumaa nyinaa nka hwee; sɛ wɔkari wɔn wɔ nsania so a, wɔnka hwee; wɔn nyinaa bɔ mu a wɔyɛ home nko.

10 Forlad eder ikke på vold, lad jer ikke blænde af Ran; om Rigdommen vokser, agt ikke derpå!

Mommfa mo ho nto asisi so na monnhoahoa mo ho akorɔnne ho; ɛwɔ mu sɛ mo ahonya dɔɔso de, nanso mommfa mo koma nto so.

11 Een Gang talede Gud, to Gange hørte jeg det: at Magten er Guds,

Asɛm baako na Onyankopɔn aka, nsɛm abien na mate sɛ, wo, Onyankopɔn, na wowɔ ahoɔden,

12 Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter hans Gerning.

na wo, Awurade, na woyɛ adɔe, ampa ara wubetua obiara ka sɛnea nʼadwuma te.