Salme 62

1 (Til sangmesteren. Til Jedutun. En salme af David.) Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham;

NEN i moleileilar ren Kot, me kotin jauaja ia.

2 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes meget.

Pwe i eta ai paip, o jauaj pa i, o pere pa i, pwe i en jota luetala kokolata.

3 Hvor længe stormer I løs på en Mand, - alle slår I ham ned - som på en hældende Væg, en faldende Mur?

Arai da komail kin majamajan ol ta men, pwen kamela, me rajon did panpanla o kel me paul pajaner?

4 Ja, de oplægger Råd om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. (Sela)

Re kin madamadaua duen ar pan kak kapupedi i, re kadek likam, re kin lokaia kajelel, a nan monion arail re kin lalaue.

5 Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Håb;

Nen I kaporoporeki Kot, pwe I kapre pa i.

6 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes.

I eta ai paip o jauaj pa I, o pere pa I, pwe I ender pupedi.

7 Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt har jeg i Gud;

Ai maur mi ren Kot, o ai linan, o ai paiap, o ai kel; I kaporoporeki Kot.

8 stol på ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud er vor Tilflugt. (Sela)

Komail aramaj akan karoj kaporoporeki I anjau karoj kajanjale on I monion omail, Kot kapore patail.

9 Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, på Vægtskålen vipper de op, de er Tomhed til Hobe.

A aramaj akan jota meakot, o me lapalap akan pil kin japunala. Ni men tenok re kin kokoda, menda ma irail me toto.

10 Forlad eder ikke på vold, lad jer ikke blænde af Ran; om Rigdommen vokser, agt ikke derpå!

Komail der keleki omial dipijou japun o der kaporoporeki me komail kuliadar. Ma komail pan kapwapwala, komwail der kajampaleki!

11 Een Gang talede Gud, to Gange hørte jeg det: at Magten er Guds,

Kot kotikidar majan eu, me I roner akai anjau, iet: Kot eta me manaman.

12 Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter hans Gerning.

Komui Main me kalanan o komui kin pwain on amen amen duen a wiawia kan.