Salme 62
1 (Til sangmesteren. Til Jedutun. En salme af David.) Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham;
To the chief Musician. On Jeduthun. A Psalm of David. Upon God alone doth my soul rest peacefully; from him is my salvation.
2 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes meget.
He only is my rock and my salvation; my high fortress: I shall not be greatly moved.
3 Hvor længe stormer I løs på en Mand, - alle slår I ham ned - som på en hældende Væg, en faldende Mur?
How long will ye assail a man; will ye [seek], all of you, to break him down as a bowing wall or a tottering fence?
4 Ja, de oplægger Råd om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. (Sela)
They only consult to thrust [him] down from his excellency; they delight in lies; they bless with their mouth, but in their inward part they curse. (Selah)
5 Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Håb;
Upon God alone, O my soul, rest peacefully; for my expectation is from him.
6 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes.
He only is my rock and my salvation; my high fortress: I shall not be moved.
7 Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt har jeg i Gud;
With God is my salvation and my glory; the rock of my strength, my refuge is in God.
8 stol på ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud er vor Tilflugt. (Sela)
Confide in him at all times, ye people; pour out your heart before him: God is our refuge. (Selah)
9 Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, på Vægtskålen vipper de op, de er Tomhed til Hobe.
Men of low degree are only vanity; men of high degree, a lie: laid in the balance, they go up together [lighter] than vanity.
10 Forlad eder ikke på vold, lad jer ikke blænde af Ran; om Rigdommen vokser, agt ikke derpå!
Put not confidence in oppression, and become not vain in robbery; if wealth increase, set not your heart upon it.
11 Een Gang talede Gud, to Gange hørte jeg det: at Magten er Guds,
Once hath God spoken, twice have I heard this, that strength [belongeth] unto God.
12 Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter hans Gerning.
And unto thee, O Lord, [belongeth] loving-kindness; for thou renderest to every man according to his work.
