Salme 6

1 (Til sangmesteren. Med strengespil. Efter den ottende. En salme af David.) HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme,

In finem, in carminibus. Psalmus David. Pro octava. [Domine, ne in furore tuo arguas me, neque in ira tua corripias me.

2 vær mig nådig Herre, jeg sygner hen, mine Ledmod skælver, læg mig, Herre!

Miserere mei, Domine, quoniam infirmus sum; sana me, Domine, quoniam conturbata sunt ossa mea.

3 Såre skælver min Sjæl; o HERRE, hvor længe endnu?

Et anima mea turbata est valde; sed tu, Domine, usquequo?

4 Vend tilbage, HERRE, og frels min Sjæl, hjælp mig dog for din Miskundheds Skyld!

Convertere, Domine, et eripe animam meam; salvum me fac propter misericordiam tuam.

5 Thi i Døden kommes du ikke i Hu, i Dødsriget hvo vil takke dig der? (Sheol h7585)

Quoniam non est in morte qui memor sit tui; in inferno autem quis confitebitur tibi? (Sheol h7585)

6 Jeg er så træt af at sukke; jeg væder hver Nat mit Leje, bader med Tårer min Seng;

Laboravi in gemitu meo; lavabo per singulas noctes lectum meum: lacrimis meis stratum meum rigabo.

7 mit Øje hentæres af Sorg, sløves for alle mine Fjenders Skyld.

Turbatus est a furore oculus meus; inveteravi inter omnes inimicos meos.

8 Vig fra mig, alle I Udådsmænd, thi HERREN har hørt min Gråd,

Discedite a me omnes qui operamini iniquitatem, quoniam exaudivit Dominus vocem fletus mei.

9 HERREN har hørt min Tryglen, min Bøn tager HERREN imod.

Exaudivit Dominus deprecationem meam; Dominus orationem meam suscepit.

10 Beskæmmes skal alle mine Fjender og såre forfærdes, brat skal de vige med Skam.

Erubescant, et conturbentur vehementer, omnes inimici mei; convertantur, et erubescant valde velociter.]