Salme 6
1 (Til sangmesteren. Med strengespil. Efter den ottende. En salme af David.) HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme,
Til Sangmesteren; med Strengeleg; til Skeminith; en Psalme af David. O Herre! straf mig ikke i din Vrede og tugt mig ikke i din Harme!
2 vær mig nådig Herre, jeg sygner hen, mine Ledmod skælver, læg mig, Herre!
Herre! vær mig naadig, thi jeg er skrøbelig; læg mig, Herre! thi mine Ben skælve.
3 Såre skælver min Sjæl; o HERRE, hvor længe endnu?
Og min Sjæl skælver saare: Men du, Herre! — hvor længe?
4 Vend tilbage, HERRE, og frels min Sjæl, hjælp mig dog for din Miskundheds Skyld!
Vend om, Herre! fri min Sjæl, frels mig for din Miskundheds Skyld!
Thi der er ingen Ihukommelse af dig i Døden; hvo vil takke dig i Dødsriget? (Sheol h7585)
6 Jeg er så træt af at sukke; jeg væder hver Nat mit Leje, bader med Tårer min Seng;
Jeg er træt af mit Suk, jeg væder min Seng den ganske Nat; jeg gennembløder mit Leje med min Graad.
7 mit Øje hentæres af Sorg, sløves for alle mine Fjenders Skyld.
Mit Øje er hentæret af Sorg; det er blevet gammelt for alle mine Fjenders Skyld.
8 Vig fra mig, alle I Udådsmænd, thi HERREN har hørt min Gråd,
Viger fra mig, alle I, som gøre Uret! thi Herren har hørt min Graads Røst.
9 HERREN har hørt min Tryglen, min Bøn tager HERREN imod.
Herren har hørt min ydmyge Begæring, Herren vil antage min Bøn.
10 Beskæmmes skal alle mine Fjender og såre forfærdes, brat skal de vige med Skam.
Alle mine Fjender skulle blive til Skamme og skælve saare; de skulle vige tilbage, de skulle blive til Skamme i et Øjeblik.
