Salme 56

1 (Til sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En miktam, da filisterne greb ham i Gat.) Vær mig nådig Gud, thi Mennesker vil mig til livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;

O Dieu, aie pitié de moi, car les hommes me poursuivent; tout le jour ils me font la guerre, ils me pressent.

2 mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!

Tout le jour mes adversaires me poursuivent; car plusieurs font la guerre contre moi, ô Dieu Très-Haut!

3 Når jeg gribes af Frygt, vil jeg stole på dig,

Le jour où je craindrai, je me confierai en toi.

4 og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?

Je louerai Dieu et sa promesse; je me confie en Dieu, je ne crains rien; que me ferait l'homme?

5 De oplægger stadig Råd imod mig, alle deres Tanker går ud på ondt.

Tout le jour ils tordent mes paroles; ils ne pensent qu'à me nuire.

6 De flokker sig sammen, ligger på Lur, jeg har dem lige i Hælene, de står mig jo efter Livet.

Ils s'assemblent; ils se tiennent cachés; ils observent mes pas, car ils en veulent à ma vie.

7 Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!

Ils comptent sur l'iniquité pour se sauver. O Dieu, précipite les peuples dans ta colère!

8 Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Tårer; de står jo i din Bog.

Tu comptes mes allées et mes venues; mets mes larmes dans tes vaisseaux; ne sont-elles pas dans ton livre?

9 Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; så meget ved jeg, at Gud er med mig.

Le jour où je crierai à toi, mes ennemis seront repoussés en arrière; je sais que Dieu est pour moi.

10 Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENs Hjælp skal jeg prise hans Ord.

Je louerai Dieu et sa promesse; je louerai l'Éternel et sa promesse.

11 Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?

Je m'assure en Dieu; je ne crains rien; que me ferait l'homme?

12 Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig.

O Dieu, j'accomplirai les vœux que je t'ai faits; je te rendrai des actions de grâces.

13 Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Åsyn i Livets Lys.

Car tu as délivré mon âme de la mort et mes pieds de chute, afin que je marche devant Dieu, dans la lumière des vivants.