Salme 55

1 (Til sangmesteren. Med strengespil. En maskil af David.) Lyt, o Gud, til min Bøn, skjul dig ej for min tryglen,

MAIN Kot, kom kotin ereki ai kapakap, o kom der rirwei jan mon ai nidinid.

2 lå mig Øre og svar mig, jeg vånder mig i Klage,

Kom kotin mani ia o kotin japen ia. Pwe i kin janjalon jili o janejanki,

3 jeg stønner ved Fjendernes Råb og de gudløses Skrig; thi Ulykke vælter de over mig, forfølger mig grumt;

Pwe nil en ai imwintiti kin kainjenjued ia o me doo jan Kot akan kin pakipaki ia; pwe re kin men wia jued on ia, o re kin kailon kin ia.

4 Hjertet er angst i mit Bryst, Dødens Rædsler er faldet over mig.

Monion i majapwekada nan kapek i, o majak en mela lel on ia.

5 Frygt og Angst falder på mig, Gru er over mig.

Majak o rerer lel don ia; wapon kadupal ia di.

6 Jeg siger: Ak, havde jeg Vinger som Duen, da fløj jeg i Ly,

I apindada: O ma pa I ka dueta pa en muroi, pwen pirwei o mi ekij waja.

7 ja, langt bort vilde jeg fly og blive i Ørkenen. (Sela)

I ap pan pirla waja doo, o kaukajon jap tan.

8 Da søgte jeg skyndsomt Tilflugt for rivende Storm og Uvejr.

I pan madanlan wajan moleilei mon melimel o katau.

9 Herre, forvir og split deres Tungemål! Thi Vold og Ufred ser jeg i Byen;

Main Ieowa, kom kotin kawuk pajan lo arail, o kotin kajore ir ala, pwe i kilekilan, me toun kanim o kin weit o Akamai pena.

10 de går Rundgang Dag og Nat på dens Mure;

Mepukat kin wiaui ni ran o ni pon pon arail kel takai, o a dir en apwal o dodok kan.

11 Ulykke, Kvide og Vanheld råder derinde, Voldsfærd og Svig viger aldrig bort fra dens Torve.

Me jued akan kin kaunda kanim o; o tou a kan jota kin muei jan likam o kotaue.

12 Det var ikke en Fjende, som hånede mig - det kunde bæres; min uven ydmygede mig ej - ham kunde jeg undgå;

Ma ai imwintiti pan wia jued on ia, I jota pan injenoki, o ma me kailon kin ia pan pei on ia, I pan ruki jan mo a.

13 men du, en Mand af min Stand, en Ven og fortrolig,

A koe, ai warok, o kompole pa I o kij ai.

14 og det skønt vi delte Samværets Sødme, vandrede endrægtelig i Guds Hus.

Pwe kitail minimin penaer nan pun atail, Kitail wiaki eu nan pun en pokon nan tanpaj en Kot.

15 Over dem komme Død, lad dem levende synke i Dødsriget! Thi der er Ondskab i deres Bolig, i deres Indre! (Sheol h7585)

Mela en madan lel won irail, pwe ren lokidokila nan wajan mela ni ar memaur; pwe im arail o lol arail me dir en morjued. (Sheol h7585)

16 Jeg, jeg råber til Gud, og HERREN vil frelse mig.

A I pan likwir on Kot, o Ieowa pan kotin jauaja ia.

17 Jeg klager og stønner ved Kvæld, ved Gry og ved Middag; min Røst vil han høre

Nin jautik, o ni manjan, o nin jauaj I pan janejan o weiwer, a ap pan kotin mani nil ai.

18 og udfri min Sjæl i Fred, så de ikke kan komme mig nær; thi mange er de imod mig.

A pan kotin dorela nen i jan ren me men palian ia, o pan kotin kamoleilei ia; pwe ir me toto, me u on ia.

19 Gud, som troner fra Fortids Dage, vil høre og ydmyge dem. (Sela) Thi der er ingen Forandring hos dem, og de frygter ikke for Gud.

Kot pan kotin ereki o kanamenok ir ala, pwe a kotikot eta jan tapin kaua.

20 På Venner lagde han Hånd og brød sin Pagt.

A jaikidi japwilim a popol akan, o a kawela a inau.

21 Glattere end Smør er hans Mund, men Hjertet vil Krig, blødere end Olie hans Ord, skønt dragne Sværd.

Au a me kitentel jan wi, ap lamelame duen mauin, a lokaia me muterok jan le, ap rajon kodlaj kon, me onopa dan pei.

22 Kast din Byrde på HERREN, så sørger han for dig, den retfærdige lader han ikke i Evighed rokkes.

Mueid on Ieowa, me koe inon ion, a pan apwali uk ada, a jota pan kotin mueid on me pun kan en wukiwuk jili.

23 Og du, o Gud, nedstyrt dem i Gravens Dyb! Ej skal blodstænkte, svigefulde Mænd nå Hælvten af deres Dage. Men jeg, jeg stoler på dig!

Main Kot, kom pan kotin kaje ir Ion on nan por lol en me jued o; me inon ion nta o likam kan jota pan lel on apali en maur arail. A i pan kaporoporeki komui.