< Salme 49 >

1 (Til sangmesteren. Af Koras sønner. En salme.) Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,
To the Overseer. — By sons of Korah. A Psalm. Hear this, all ye peoples, Give ear, all ye inhabitants of the world.
2 både høj og lav, både rig og fattig!
Both low and high, together rich and needy.
3 Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;
My mouth speaketh wise things, And the meditations of my heart [are] things of understanding.
4 jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, råder min Gåde til Strengeleg.
I incline to a simile mine ear, I open with a harp my riddle:
5 Hvorfor skulle jeg frygte i de onde dage, når mine lumske Fjender omringer mig med Brøde,
Why do I fear in days of evil? The iniquity of my supplanters doth compass me.
6 de, som stoler på deres gods og bryster sig af deres store rigdom?
Those trusting on their wealth, And in the multitude of their riches, Do shew themselves foolish.
7 Visselig, ingen kan købe sin sjæl fri og give Gud en løsesum
A brother doth no one at all ransom, He doth not give to God his atonement.
8 - Prisen for hans sjæl blev for høj, for evigt måtte han opgive det - så han kunde blive i Live
And precious [is] the redemption of their soul, And it hath ceased — to the age.
9 og aldrig få Graven at se;
And still he liveth for ever, He seeth not the pit.
10 nej, han skal se den; Vismænd dør, både Dåre og Tåbe går bort. Deres Gods må de afstå til andre,
For he seeth wise men die, Together the foolish and brutish perish, And have left to others their wealth.
11 deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.
Their heart [is]: Their houses [are] to the age, Their tabernacles to all generations. They proclaimed their names over the lands.
12 Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgår.
And man in honour doth not remain, He hath been like the beasts, they have been cut off.
13 Så går det dem, der tror sig trygge, så ender det for dem, deres Tale behager. (Sela)
This their way [is] folly for them, And their posterity with their sayings are pleased. (Selah)
14 I Dødsriget drives de ned som Får, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder på dem ved Gry, deres Skikkelse går Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig. (Sheol h7585)
As sheep for Sheol they have set themselves, Death doth afflict them, And the upright rule over them in the morning, And their form [is] for consumption. Sheol [is] a dwelling for him. (Sheol h7585)
15 Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Hånd, thi han tager mig til sig. (Sela) (Sheol h7585)
Only, God doth ransom my soul from the hand of Sheol, For He doth receive me. (Selah) (Sheol h7585)
16 Frygt ej, når en Mand bliver rig, når hans Huses Herlighed øges;
Fear not, when one maketh wealth, When the honour of his house is abundant,
17 thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.
For at his death he receiveth nothing, His honour goeth not down after him.
18 Priser han end i Live sig selv: "De lover dig for din Lykke!"
For his soul in his life he blesseth, (And they praise thee when thou dost well for thyself.)
19 han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig får Lyset at skue.
It cometh to the generation of his fathers, For ever they see not the light.
20 Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgår.
Man in honour, who understandest not, Hath been like the beasts, they have been cut off!

< Salme 49 >