Salme 42

1 (Til sangmesteren. En maskil af Koras sønner.) Som Hjorten skriger efter rindende Vand, således skriger min Sjæl efter dig, o Gud.

As the deer pants for the water brooks, so my soul pants after you, God.

2 Min Sjæl tørster efter Gud, den levende Gud; når skal jeg komme og stedes for Guds Åsyn?

My soul thirsts for God, for the Elohim Chayim [Living God]. When shall I come and appear before God?

3 Min Gråd er blevet mit Brød både Dag og Nat, fordi de stadig spørger mig: "Hvor er din Gud?"

My tears have been my food day and night, while they continually ask me, “Where is your God?”

4 Min Sjæl er opløst, når jeg kommer i Hu, hvorledes jeg vandred med Skaren op til Guds Hus under Jubelråb og Lovsang i Højtidsskaren.

These things I remember, and pour out my soul within me, how I used to go with the crowd, and led them to God’s house, with the voice of joy and praise, a multitude keeping a holy day.

5 Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Åsyns Frelse og min Gud!

Why are you in despair, my soul? Why are you disturbed within me? Hope in God! For I shall still yadah ·extend hands in thankful praise· to him for the yishu'ah ·salvation· of his presence.

6 Nedbøjet er min Sjæl, derfor mindes jeg dig fra Jordans og Hermontindernes Land, fra Mizars Bjerg.

My God, my soul is in despair within me. Therefore I remember you from the land of the Jordan [Descender], the heights of Hermon [Devoted to destruction], from the hill Mizar.

7 Dyb råber til Dyb ved dine Vandfalds Brusen, alle dine Brændinger og Bølger skyller hen over mig.

Deep calls to deep at the noise of your waterfalls. All your waves and your billows have swept over me.

8 Sin Miskundhed sender HERREN om Dagen, hans Sang er hos mig om Natten, en Bøn til mit Livs Gud.

Adonai will enjoin his cheshed ·loving-kindness· in the daytime. In the night his song shall be with me: a prayer to the God of my life.

9 Jeg siger til Gud, min Klippe: Hvorfor har du glemt mig, hvorfor skal jeg vandre sorgfuld, trængt af Fjender?

I will ask God, my rock, “Why have you forgotten me? Why do I go mourning because of the oppression of the enemy?”

10 Det er, som knustes mine Ben, når Fjenderne håner mig, når de stadig spørger mig: "Hvor er din Gud?"

As with a sword in my bones, my adversaries reproach me, while they continually ask me, “Where is your God?”

11 Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Åsyns Frelse og min Gud!

Why are you in despair, my soul? Why are you disturbed within me? Hope in God! For I shall still yadah ·extend hands in thankful praise· to him, the yishu'ah ·salvation· of my countenance, and my God.