Salme 4
1 (Til sangmesteren. Med strengespil. En salme af David.) Svar, når jeg råber, min Retfærds Gud! I Trængsel skaffede du mig Rum. Vær nådig og hør min Bøn!
Til songmeisteren, med strengleik; ein salme av David. Når eg ropar, so svara meg, du Gud som er rettferd! I trengsla hev du gjeve meg rom; ver meg nådig og høyr mi bøn!
2 Hvor længe, I Mænd, skal min Ære skændes? Hvor længe vil I elske Tomhed, søge Løgn? (Sela)
De velduge menner Kor lenge skal mi æra vera til skam? Kor lenge vil de elska fåfengd, fara etter lygn? (Sela)
3 Vid dog, at HERREN er mig underfuldt god; når jeg påkalder HERREN, hører han mig.
Vit då, at Herren fer underleg med den som er etter hans ynde! Herren høyrer, når eg ropar til honom.
4 Vredes kun, men forsynd eder ikke, tænk efter på eders Leje og ti! (Sela)
Harmast, men synda ikkje! Tenk etter i dykkar hjarta på dykkar lægje, og ver stille! (Sela)
5 Bring rette Ofre og stol på HERREN!
Ber fram rettferds offer, og set dykkar lit til Herren!
6 Mange siger: "Hvo bringer os Lykke?" Opløft på os dit Åsyns Lys!
Mange segjer: «Kven vil syna oss noko godt?» Lyft du yver oss ljoset frå di åsyn, Herre!
7 HERRE, du skænked mit Hjerte en Glæde, større end deres, da Korn og Most flød over.
Du hev gjeve meg større gleda i mitt hjarta enn dei hev når deira korn og vin fell rikeleg.
8 I Fred går jeg til Hvile og slumrer straks, thi, HERRE, du lader mig bo alene i Tryghed.
I fred vil eg både leggja meg og sovna; for du, Herre, let meg einsaman bu i trygd.
