Salme 4
1 (Til sangmesteren. Med strengespil. En salme af David.) Svar, når jeg råber, min Retfærds Gud! I Trængsel skaffede du mig Rum. Vær nådig og hør min Bøn!
Til Sangmesteren; med Strengeleg; en Psalme af David.
2 Hvor længe, I Mænd, skal min Ære skændes? Hvor længe vil I elske Tomhed, søge Løgn? (Sela)
Naar jeg raaber, da bønhør mig, min Retfærdigheds Gud! i Trængsel skaffede du mig Rum; vær mig naadig og hør min Bøn!
3 Vid dog, at HERREN er mig underfuldt god; når jeg påkalder HERREN, hører han mig.
I Menneskens Børn! hvor længe skal min Ære være til Skændsel? I elske Forfængelighed og søge Løgn. (Sela)
4 Vredes kun, men forsynd eder ikke, tænk efter på eders Leje og ti! (Sela)
Vider dog, at Herren har udkaaret sin hellige; Herren hører, naar jeg raaber til ham.
5 Bring rette Ofre og stol på HERREN!
Bliver vrede, men synder ikke; taler i eders Hjerte paa eders Leje; og værer stille! (Sela)
6 Mange siger: "Hvo bringer os Lykke?" Opløft på os dit Åsyns Lys!
Ofrer Retfærdigheds Ofre, og forlader eder paa Herren!
7 HERRE, du skænked mit Hjerte en Glæde, større end deres, da Korn og Most flød over.
Mange sige: Hvo vil vise os godt? Herre! opløft dit Ansigts Lys over os.
8 I Fred går jeg til Hvile og slumrer straks, thi, HERRE, du lader mig bo alene i Tryghed.
Du gav Glæde i mit Hjerte større end den, de havde, da deres Korn og deres Most var i Overflod. I Fred vil jeg baade lægge mig og sove; thi du, Herre! skal lade mig bo ene i Tryghed.
