Salme 39

1 (Til sangmesteren. Til Jedutun. En salme af David.) Jeg sagde: "Mine Veje vil jeg vogte på, så jeg ikke synder med Tungen; min Mund vil jeg holde i Tømme, så længe den gudløse er mig nær!"

For the Chief Musician. For Jeduthun. A Psalm by David. I said, “I will watch my ways, so that I don’t sin with my tongue. I will keep my mouth with a bridle while the wicked is before me.”

2 Jeg var stum og tavs, jeg tav for at undgå tomme Ord, men min Smerte naged,

I was mute with silence. I held my peace, even from good. My sorrow was stirred.

3 mit Hjerte brændte i Brystet, Ild lued op, mens jeg grunded; da talte jeg med min Tunge.

My heart was hot within me. While I meditated, the fire burned. I spoke with my tongue:

4 Lær mig, HERRE, at kende mit Endeligt, det Mål af Dage, jeg har, lad mig kende, hvor snart jeg skal bort!

“LORD, show me my end, what is the measure of my days. Let me know how frail I am.

5 Se, i Håndsbredder målte du mine Dage ud, mit Liv er som intet for dig, som et Åndepust står hvert Menneske der. (Sela)

Behold, you have made my days hand widths. My lifetime is as nothing before you. Surely every man stands as a breath.” (Selah)

6 Kun som en Skygge er Menneskets Vandring, kun Tomhed er deres Travlhed; de samler og ved ej, hvem der får det.

“Surely every man walks like a shadow. Surely they busy themselves in vain. He heaps up, and doesn’t know who shall gather.

7 Hvad bier jeg, Herre, da efter? Mit Håb står ene til dig.

Now, Lord, what do I wait for? My hope is in you.

8 Fri mig for al min Synd, gør mig ikke til Spot for Dårer!

Deliver me from all my transgressions. Don’t make me the reproach of the foolish.

9 Jeg tier og åbner ikke min Mund, du voldte det jo.

I was mute. I didn’t open my mouth, because you did it.

10 Borttag din Plage fra mig, under din vældige Hånd går jeg til.

Remove your scourge away from me. I am overcome by the blow of your hand.

11 Når du tugter en Mand med Straf for hans Brøde, smuldrer du hans Herlighed hen som Møl; kun et Åndepust er hvert Menneske. (Sela)

When you rebuke and correct man for iniquity, you consume his wealth like a moth. Surely every man is but a breath.” (Selah)

12 Hør, o HERRE, min Bøn og lyt til mit Skrig, til mine Tårer tie du ej! Thi en fremmed er jeg hos dig, en Gæst som alle mine Fædre.

“Hear my prayer, LORD, and give ear to my cry. Don’t be silent at my tears. For I am a stranger with you, a foreigner, as all my fathers were.

13 Se bort fra mig, så jeg kvæges, før jeg går bort og ej mer er til!

Oh spare me, that I may recover strength, before I go away and exist no more.”