Salme 38
1 (En salme af David. Lehazkir.) HERRE, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme!
A Psalm of David, to bring to remembrance. O Jehovah, rebuke me not in thy wrath; Neither chasten me in thy hot displeasure.
2 Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig.
For thine arrows stick fast in me, And thy hand presseth me sore.
3 Intet er karskt på min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;
There is no soundness in my flesh because of thine indignation; Neither is there any health in my bones because of my sin.
4 thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.
For mine iniquities are gone over my head: As a heavy burden they are too heavy for me.
5 Mine Sår både stinker og rådner, for min Dårskabs Skyld går jeg bøjet;
My wounds are loathsome and corrupt, Because of my foolishness.
6 jeg er såre nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.
I am pained and bowed down greatly; I go mourning all the day long.
7 Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt på min Krop,
For my loins are filled with burning; And there is no soundness in my flesh.
8 jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vånde.
I am faint and sore bruised: I have groaned by reason of the disquietness of my heart.
9 HERRE, du kender al min Attrå, mit Suk er ej skjult for dig;
Lord, all my desire is before thee; And my groaning is not hid from thee.
10 mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.
My heart throbbeth, my strength faileth me: As for the light of mine eyes, it also is gone from me.
11 For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjert;
My lovers and my friends stand aloof from my plague; And my kinsmen stand afar off.
12 de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Råd om Fordærv, de tænker Dagen igennem på Svig.
They also that seek after my life lay snares [for me]; And they that seek my hurt speak mischievous things, And meditate deceits all the day long.
13 Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin Mund,
But I, as a deaf man, hear not; And I am as a dumb man that openeth not his mouth.
14 som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.
Yea, I am as a man that heareth not, And in whose mouth are no reproofs.
15 Thi til dig står mit Håb, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,
For in thee, O Jehovah, do I hope: Thou wilt answer, O Lord my God.
16 når jeg siger: "Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!"
For I said, Lest they rejoice over me: When my foot slippeth, they magnify themselves against me.
17 Thi jeg står allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;
For I am ready to fall, And my sorrow is continually before me.
18 thi jeg må bekende min Skyld må sørge over min Synd.
For I will declare mine iniquity; I will be sorry for my sin.
19 Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,
But mine enemies are lively, [and] are strong; And they that hate me wrongfully are multiplied.
20 som lønner mig godt med ondt, som står mig imod, fordi jeg søger det gode.
They also that render evil for good Are adversaries unto me, because I follow the thing that is good.
21 HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig,
Forsake me not, O Jehovah: O my God, be not far from me.
22 il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!
Make haste to help me, O Lord, my salvation.
