< Salme 35 >

1 (Af David.) HERRE, træt med dem, der trætter med mig, strid imod dem, der strider mod mig,
¡Oh Yavé, contiende con los que contienden contra mí! ¡Pelea contra los que combaten contra mí!
2 grib dit Skjold og dit Værge, rejs dig og hjælp mig,
¡Echa mano al escudo y al broquel, Y levántate en mi ayuda!
3 tag Spyd og Økse frem mod dem, der forfølger mig, sig til min Sjæl: "Jeg er din Frelse!"
Saca la lanza y cierra el paso a mis perseguidores. Dí a mi alma: ¡Yo soy tu Salvación!
4 Lad dem beskæmmes og blues, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem rødmende vige,
Sean avergonzados y confundidos Los que buscan mi vida. Sean vueltos atrás y confundidos Los que traman mi mal.
5 de blive som Avner for Vinden, og HERRENs Engel nedstøde dem,
Sean como la cáscara de grano arrebatada por el viento, Y acóselos el Ángel de Yavé.
6 deres Vej blive mørk og glat, og HERRENs Engel forfølge dem!
Sea su camino tenebroso y resbaladizo, Y el Ángel de Yavé los persiga.
7 Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav.
Porque sin causa me tendieron su red, Sin motivo cavaron fosa para mi vida.
8 Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven.
Véngale destrucción inesperada. Atrápelo la red que él mismo tendió, Y caiga en ella con igual destrucción.
9 Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse,
Mi alma se deleitará en Yavé. Se regocijará en su salvación.
10 alle mine Ledemod sige: "HERRE, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!"
Todos mis huesos dirán: Oh Yavé, ¿quién como Tú, Que libras al débil del que es demasiado fuerte para él, Y al pobre y menesteroso del que lo despoja?
11 Falske Vidner står frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til;
Se levantan testigos falsos De lo que no sé me preguntan.
12 de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt.
Me devuelven mal por bien Para desolación a mi alma.
13 Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved,
Yo en cambio, al estar ellos enfermos, Me vestía de ropa áspera Y afligía mi alma con ayuno, Hasta que mi súplica a favor de ellos me era concedida.
14 som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg.
Como por mi amigo o hermano actuaba, Como el que llora por su madre, Afligido me humillaba.
15 Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, håner mig uden Ophør;
Pero ellos, en mi adversidad se alegraron, Y se reunieron contra mí. Atacantes se reunieron contra mí, Y yo no lo entendía. Me despedazaban sin cesar.
16 for min Venlighed dænger de mig med Hån, de skærer Tænder imod mig.
Como profanos burladores en las fiestas Rechinaron contra mí sus dientes.
17 Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver.
Oh ʼAdonay, ¿hasta cuándo consentirás esto? ¡Libra mi vida de sus destrucciones, Mi única vida de los leones!
18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk.
Yo te daré gracias en la gran congregación, Te alabaré entre un pueblo numeroso.
19 Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke!
No se alegren de mí los que sin causa son mis enemigos, Ni guiñan el ojo los que me aborrecen sin causa.
20 Thi de taler ej Fred mod de stille i Landet udtænker de Svig;
Por cuanto no hablan de paz, Sino inventan palabras calumniosas contra los mansos de la tierra.
21 de spærrer Munden op imod mig og siger: "Ha, ha! Vi så det med egne Øjne!"
Ensanchan su boca contra mí, y dicen:
22 Du så det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig;
¡Oh Yavé, Tú lo viste! ¡No calles! ¡Oh ʼAdonay, no estés lejos de mí!
23 rejs dig, vågn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre,
¡Despierta y levántate a hacer justicia, ʼElohim mío y ʼAdonay mío!
24 døm mig efter din Retfærd HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig
Júzgame conforme a tu justicia, oh Yavé ʼElohim mío, Que no se alegren ellos de mí.
25 Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!"
No digan ellos en su corazón: ¡Ajá, aquí está lo que queríamos! No digan: ¡Lo devoramos!
26 Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe.
Sean avergonzados y confundidos juntos Los que de mi mal se alegran. Vístanse de vergüenza y deshonor Los que se engrandecen sobre mí.
27 Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!"
Canten de júbilo y alégrense los que favorecen mi justicia, Y digan continuamente: ¡Engrandecido sea Yavé, Quien se complace en la prosperidad de su esclavo!
28 Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.
Mi lengua hablará de tu justicia y de tu alabanza todo el día.

< Salme 35 >