< Salme 35 >

1 (Af David.) HERRE, træt med dem, der trætter med mig, strid imod dem, der strider mod mig,
By David. Contend, LORD, with those who contend with me. Fight against those who fight against me.
2 grib dit Skjold og dit Værge, rejs dig og hjælp mig,
Take hold of shield and buckler, and stand up for my help.
3 tag Spyd og Økse frem mod dem, der forfølger mig, sig til min Sjæl: "Jeg er din Frelse!"
Brandish the spear and block those who pursue me. Tell my soul, “I am your salvation.”
4 Lad dem beskæmmes og blues, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem rødmende vige,
Let those who seek after my soul be disappointed and brought to dishonour. Let those who plot my ruin be turned back and confounded.
5 de blive som Avner for Vinden, og HERRENs Engel nedstøde dem,
Let them be as chaff before the wind, the LORD’s angel driving them on.
6 deres Vej blive mørk og glat, og HERRENs Engel forfølge dem!
Let their way be dark and slippery, the LORD’s angel pursuing them.
7 Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav.
For without cause they have hidden their net in a pit for me. Without cause they have dug a pit for my soul.
8 Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven.
Let destruction come on him unawares. Let his net that he has hidden catch himself. Let him fall into that destruction.
9 Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse,
My soul shall be joyful in the LORD. It shall rejoice in his salvation.
10 alle mine Ledemod sige: "HERRE, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!"
All my bones shall say, “LORD, who is like you, who delivers the poor from him who is too strong for him; yes, the poor and the needy from him who robs him?”
11 Falske Vidner står frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til;
Unrighteous witnesses rise up. They ask me about things that I don’t know about.
12 de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt.
They reward me evil for good, to the bereaving of my soul.
13 Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved,
But as for me, when they were sick, my clothing was sackcloth. I afflicted my soul with fasting. My prayer returned into my own bosom.
14 som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg.
I behaved myself as though it had been my friend or my brother. I bowed down mourning, as one who mourns his mother.
15 Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, håner mig uden Ophør;
But in my adversity, they rejoiced, and gathered themselves together. The attackers gathered themselves together against me, and I didn’t know it. They tore at me, and didn’t cease.
16 for min Venlighed dænger de mig med Hån, de skærer Tænder imod mig.
Like the profane mockers in feasts, they gnashed their teeth at me.
17 Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver.
Lord, how long will you look on? Rescue my soul from their destruction, my precious life from the lions.
18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk.
I will give you thanks in the great assembly. I will praise you amongst many people.
19 Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke!
Don’t let those who are my enemies wrongfully rejoice over me; neither let those who hate me without a cause wink their eyes.
20 Thi de taler ej Fred mod de stille i Landet udtænker de Svig;
For they don’t speak peace, but they devise deceitful words against those who are quiet in the land.
21 de spærrer Munden op imod mig og siger: "Ha, ha! Vi så det med egne Øjne!"
Yes, they opened their mouth wide against me. They said, “Aha! Aha! Our eye has seen it!”
22 Du så det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig;
You have seen it, LORD. Don’t keep silent. Lord, don’t be far from me.
23 rejs dig, vågn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre,
Wake up! Rise up to defend me, my God! My Lord, contend for me!
24 døm mig efter din Retfærd HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig
Vindicate me, LORD my God, according to your righteousness. Don’t let them gloat over me.
25 Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!"
Don’t let them say in their heart, “Aha! That’s the way we want it!” Don’t let them say, “We have swallowed him up!”
26 Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe.
Let them be disappointed and confounded together who rejoice at my calamity. Let them be clothed with shame and dishonour who magnify themselves against me.
27 Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!"
Let those who favour my righteous cause shout for joy and be glad. Yes, let them say continually, “May the LORD be magnified, who has pleasure in the prosperity of his servant!”
28 Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.
My tongue shall talk about your righteousness and about your praise all day long.

< Salme 35 >