< Salme 35 >

1 (Af David.) HERRE, træt med dem, der trætter med mig, strid imod dem, der strider mod mig,
Of David himself. O Lord, judge those who harm me; assail those who attack me.
2 grib dit Skjold og dit Værge, rejs dig og hjælp mig,
Take hold of weapons and a shield, and rise up in assistance to me.
3 tag Spyd og Økse frem mod dem, der forfølger mig, sig til min Sjæl: "Jeg er din Frelse!"
Bring forth the spear, and close in on those who persecute me. Say to my soul, “I am your salvation.”
4 Lad dem beskæmmes og blues, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem rødmende vige,
Let them be confounded and in awe, who pursue my soul. Let them be turned back and be confounded, who think up evil against me.
5 de blive som Avner for Vinden, og HERRENs Engel nedstøde dem,
May they become like dust before the face of the wind, and let the Angel of the Lord hem them in.
6 deres Vej blive mørk og glat, og HERRENs Engel forfølge dem!
May their way become dark and slippery, and may the Angel of the Lord pursue them.
7 Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav.
For, without cause, they have concealed their snare for me unto destruction. Over nothing, they have rebuked my soul.
8 Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven.
Let the snare, of which he is ignorant, come upon him, and let the deception, which he has hidden, take hold of him: and may he fall into that very snare.
9 Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse,
But my soul will exult in the Lord and delight over his salvation.
10 alle mine Ledemod sige: "HERRE, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!"
All my bones will say, “Lord, who is like you?” He rescues the needy from the hand of the stronger one, the indigent and the poor from those who plunder him.
11 Falske Vidner står frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til;
Unfair witnesses have risen up, interrogating me about things of which I am ignorant.
12 de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt.
They repaid me evil for good, to the deprivation of my soul.
13 Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved,
But as for me, when they were harassing me, I was clothed with haircloth. I humbled my soul with fasting, and my prayer will become my sinews.
14 som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg.
Like a neighbor, and like our brother, so did I please; like one mourning and contrite, so was I humbled.
15 Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, håner mig uden Ophør;
And they have been joyful against me, and they joined together. Scourges have been gathered over me, and I was ignorant of it.
16 for min Venlighed dænger de mig med Hån, de skærer Tænder imod mig.
They have been scattered, yet they were unremorseful. They have tested me. They scoffed at me with scorn. They gnashed their teeth over me.
17 Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver.
Lord, when will you look down upon me? Restore my soul from before their malice, my only one from before the lions.
18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk.
I will confess to you in a great Church. I will praise you among a weighty people.
19 Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke!
May those who are my unjust adversaries not be glad over me: those who have hated me without cause, and who nod agreement with their eyes.
20 Thi de taler ej Fred mod de stille i Landet udtænker de Svig;
For indeed, they spoke peacefully to me; and speaking with passion to the earth, they intended deceit.
21 de spærrer Munden op imod mig og siger: "Ha, ha! Vi så det med egne Øjne!"
And they opened their mouth wide over me. They said, “Well, well, our eyes have seen.”
22 Du så det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig;
You have seen, O Lord, do not be silent. Lord, do not depart from me.
23 rejs dig, vågn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre,
Rise up and be attentive to my judgment, to my cause, my God and my Lord.
24 døm mig efter din Retfærd HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig
Judge me according to your justice, O Lord, my God, and do not let them be glad over me.
25 Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!"
Do not let them say in their hearts, “Well, well, to our soul.” Neither let them say, “We have devoured him.”
26 Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe.
Let them blush and be in awe together, those who congratulate at my misfortunes. Let them be clothed with confusion and awe, who speak great things against me.
27 Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!"
Let them exult and rejoice, who wish my justice, and let them ever say, “The Lord be magnified,” who will the peace of his servant.
28 Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.
And so my tongue will express your justice: your praise all day long.

< Salme 35 >