< Salme 35 >

1 (Af David.) HERRE, træt med dem, der trætter med mig, strid imod dem, der strider mod mig,
[A Psalm] of David. Strive thou, O Jehovah, with them that strive with me: Fight thou against them that fight against me.
2 grib dit Skjold og dit Værge, rejs dig og hjælp mig,
Take hold of shield and buckler, And stand up for my help.
3 tag Spyd og Økse frem mod dem, der forfølger mig, sig til min Sjæl: "Jeg er din Frelse!"
Draw out also the spear, and stop the way against them that pursue me: Say unto my soul, I am thy salvation.
4 Lad dem beskæmmes og blues, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem rødmende vige,
Let them be put to shame and brought to dishonor that seek after my soul: Let them be turned back and confounded that devise my hurt.
5 de blive som Avner for Vinden, og HERRENs Engel nedstøde dem,
Let them be as chaff before the wind, And the angel of Jehovah driving [them] on.
6 deres Vej blive mørk og glat, og HERRENs Engel forfølge dem!
Let their way be dark and slippery, And the angel of Jehovah pursuing them.
7 Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav.
For without cause have they hid for me their net [in] a pit; Without cause have they digged [a pit] for my soul.
8 Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven.
Let destruction come upon him unawares; And let his net that he hath hid catch himself: With destruction let him fall therein.
9 Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse,
And my soul shall be joyful in Jehovah: It shall rejoice in his salvation.
10 alle mine Ledemod sige: "HERRE, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!"
All my bones shall say, Jehovah, who is like unto thee, Who deliverest the poor from him that is too strong for him, Yea, the poor and the needy from him that robbeth him?
11 Falske Vidner står frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til;
Unrighteous witnesses rise up; They ask me of things that I know not.
12 de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt.
They reward me evil for good, [To] the bereaving of my soul.
13 Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved,
But as for me, when they were sick, my clothing was sackcloth: I afflicted my soul with fasting; And my prayer returned into mine own bosom.
14 som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg.
I behaved myself as though it had been my friend or my brother: I bowed down mourning, as one that bewaileth his mother.
15 Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, håner mig uden Ophør;
But in mine adversity they rejoiced, and gathered themselves together: The abjects gathered themselves together against me, and I knew [it] not; They did tear me, and ceased not:
16 for min Venlighed dænger de mig med Hån, de skærer Tænder imod mig.
Like the profane mockers in feasts, They gnashed upon me with their teeth.
17 Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver.
Lord, how long wilt thou look on? Rescue my soul from their destructions, My darling from the lions.
18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk.
I will give thee thanks in the great assembly: I will praise thee among much people.
19 Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke!
Let not them that are mine enemies wrongfully rejoice over me; Neither let them wink with the eye that hate me without a cause.
20 Thi de taler ej Fred mod de stille i Landet udtænker de Svig;
For they speak not peace; But they devise deceitful words against them that are quiet in the land.
21 de spærrer Munden op imod mig og siger: "Ha, ha! Vi så det med egne Øjne!"
Yea, they opened their mouth wide against me; They said, Aha, aha, our eye hath seen it.
22 Du så det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig;
Thou hast seen it, O Jehovah; keep not silence: O Lord, be not far from me.
23 rejs dig, vågn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre,
Stir up thyself, and awake to the justice [due] unto me, [Even] unto my cause, my God and my Lord.
24 døm mig efter din Retfærd HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig
Judge me, O Jehovah my God, according to thy righteousness; And let them not rejoice over me.
25 Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!"
Let them not say in their heart, Aha, so would we have it: Let them not say, We have swallowed him up.
26 Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe.
Let them be put to shame and confounded together that rejoice at my hurt: Let them be clothed with shame and dishonor that magnify themselves against me.
27 Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!"
Let them shout for joy, and be glad, that favor my righteous cause: Yea, let them say continually, Jehovah be magnified, Who hath pleasure in the prosperity of his servant.
28 Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.
And my tongue shall talk of thy righteousness [And] of thy praise all the day long.

< Salme 35 >