Salme 34

1 (Af David, da han lod afsindig for Abimelek, og denne jog ham fra sig, og han drog bort.) Jeg vil love HERREN til hver en Tid, hans Pris skal stadig fylde min Mund

Af David; der han anstillede sig afsindig for Abimeleks Ansigt, og denne uddrev ham, og han gik bort.

2 min Sjæl skal rose sig af HERREN, de ydmyge skal høre det og glæde sig.

Jeg vil love Herren til hver Tid; hans Pris skal altid være i min Mund.

3 Hylder HERREN i Fællig med mig, lad os sammen ophøje hans Navn!

Min Sjæl skal rose sig i Herren; de sagtmodige skulle høre det og glæde sig.

4 Jeg søgte HERREN, og han svarede mig og friede mig fra alle mine Rædsler.

Lover Herren storlig med mig og lader os tilsammen ophøje hans Navn.

5 Se hen til ham og strål af Glæde, eders Åsyn skal ikke beskæmmes.

Jeg søgte Herren, og han bønhørte mig og friede mig af al min Frygt.

6 Her er en arm, der råbte, og HERREN hørte, af al hans Trængsel frelste han ham.

De saa til ham og oplivedes, og deres Ansigt skal ingenlunde blive beskæmmet.

7 HERRENs Engel slår Lejr om dem, der frygter ham, og frier dem.

Denne elendige raabte, og Herren hørte og frelste ham af alle hans Angester.

8 Smag og se, at HERREN er god, salig den Mand, der lider på ham!

Herrens Engel lejrer sig trindt omkring dem, som frygte ham, og frier dem.

9 Frygter HERREN, I hans hellige, thi de, der frygter ham, mangler intet.

Smager og ser, at Herren er god; salig den Mand, som forlader sig paa ham.

10 Unge Løver lider Nød og sulter, men de, der søger HERREN, dem fattes intet godt.

Frygter Herren, I hans hellige! thi de, som frygte ham, have ingen Mangel.

11 Kom hid, Børnlille, og hør på mig, jeg vil lære jer HERRENs Frygt.

De unge Løver lide Nød og hungre; men de, som søge Herren, skulle ikke have Mangel paa noget godt.

12 Om nogen attrår Liv og ønsker sig Dage for at skue Lykke,

Kommer, I Børn! hører mig; jeg vil lære eder Herrens Frygt.

13 så var din Tunge for ondt, dine Læber fra at tale Svig;

Hvo er den Mand, som har Lyst til Livet, som ønsker sig Dage for at se godt?

14 hold dig fra ondt og øv godt, søg Fred og jag derefter.

Bevar din Tunge fra ondt og dine Læber fra at tale Svig.

15 Mod dem, der gør ondt, er HERRENs Åsyn for at slette deres Minde af Jorden; (vers 16 og 17 har byttet plads)

Vig fra ondt, og gør godt; søg Fred, og tragt efter den!

16 på retfærdige hviler hans Øjne, hans Ører hører deres Råb;

Herrens Øjne ere vendte til de retfærdige og hans Øren til deres Raab.

17 når de skriger, hører HERREN og frier dem af al deres Trængsel.

Herrens Ansigt er imod dem, som gøre ondt, for at udrydde deres Ihukommelse af Jorden.

18 HERREN er nær hos dem, hvis Hjerte er knust, han frelser dem, hvis Ånd er brudt.

Hine raabte, og Herren hørte, og han friede dem af alle deres Angester.

19 Den retfærdiges Lidelser er mange, men HERREN frier ham af dem alle;

Herren er nær hos dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og han vil frelse dem, som have en sønderknust Aand.

20 han vogter alle hans Ledemod, ikke et eneste brydes.

Mange Genvordigheder vederfares den letfærdige; men Herren skal udfri ham af dem alle sammen,

21 Ulykke bringer de gudløse Død, og bøde skal de, der hader retfærdige.

Han bevarer alle hans Ben; ikke et af dem skal blive sønderbrudt.

22 HERREN forløser sine Tjeneres Sjæl, og ingen, der lider på ham, skal bøde.

Ulykken skal dræbe den ugudelige, og de, som hade den retfærdige, skulle dømmes skyldige. Herren forløser sine Tjeneres Sjæl; og alle de, som forlade sig paa ham, skulle ikke dømmes skyldige.