Salme 31

1 (Til sangmesteren. En salme af David.) HERRE, jeg lider på dig, lad mig aldrig i Evighed skuffes. Udfri mig i din Retfærd,

For the Chief Musician. A Psalm of David. In thee, O Jehovah, do I take refuge; Let me never be put to shame: Deliver me in thy righteousness.

2 du bøje dit Øre til mig; red mig i Hast og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse;

Bow down thine ear unto me; deliver me speedily: Be thou to me a strong rock, A house of defence to save me.

3 thi du er min Klippe og Borg. For dit Navns Skyld lede og føre du mig,

For thou art my rock and my fortress; Therefore for thy name’s sake lead me and guide me.

4 fri mig fra Garnet, de satte for mig; thi du er min Tilflugt,

Pluck me out of the net that they have laid privily for me; For thou art my stronghold.

5 i din Hånd befaler jeg min Ånd. Du forløser mig, HERRE, du tro faste Gud,

Into thy hand I commend my spirit: Thou hast redeemed me, O Jehovah, thou God of truth.

6 du hader dem, der bolder på Løgneguder. Men jeg, jeg stoler på HERREN,

I hate them that regard lying vanities; But I trust in Jehovah.

7 jeg vil juble og glæde mig over din Miskundhed; thi du har set min Nød, agtet på min Sjælekvide.

I will be glad and rejoice in thy lovingkindness; For thou hast seen my affliction: Thou hast known my soul in adversities;

8 Du gav mig ikke i Fjendens Hånd, men skaffede Rum for min Fod.

And thou hast not shut me up into the hand of the enemy; Thou hast set my feet in a large place.

9 Vær mig nådig, HERRE, thi jeg er angst, af Kummer hentæres mit Øje, min Sjæl og mit Indre.

Have mercy upon me, O Jehovah, for I am in distress: Mine eye wasteth away with grief, [yea], my soul and my body.

10 Thi mit Liv svinder hen i Sorg, mine År i Suk, min Kraft er brudt for min Brødes Skyld, mine Ben hentæres.

For my life is spent with sorrow, And my years with sighing: My strength faileth because of mine iniquity, And my bones are wasted away.

11 For alle mine Fjenders Skyld er jeg blevet til Spot, mine Naboers Gru, mine Keodinges Rædsel; de, der ser mig på Gaden, flygter for mig.

Because of all mine adversaries I am become a reproach, Yea, unto my neighbors exceedingly, And a fear to mine acquaintance: They that did see me without fled from me.

12 Som en død er jeg gået dem at Minde, jeg er som et ødelagt Kar.

I am forgotten as a dead man out of mind: I am like a broken vessel.

13 Thi mange hører jeg hviske, trindt om er Rædsel, når de holder Råd imod mig, pønser på at tage mit Liv.

For I have heard the defaming of many, Terror on every side: While they took counsel together against me, They devised to take away my life.

14 Men, HERRE, jeg stoler på dig; jeg siger: Du er min Gud,

But I trusted in thee, O Jehovah: I said, Thou art my God.

15 mine Tider er i din Hånd. Red mig fra Fjenders Hånd, fra dem, der forfølger mig,

My times are in thy hand: Deliver me from the hand of mine enemies, and from them that persecute me.

16 lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig i din Miskundhed.

Make thy face to shine upon thy servant: Save me in thy lovingkindness.

17 HERRE, lad mig ej blive til Skamme, jeg råber jo til dig, lad de gudløse blive til Skamme og synke tavse i Døden. (Sheol h7585)

Let me not be put to shame, O Jehovah; for I have called upon thee: Let the wicked be put to shame, let them be silent in Sheol. (Sheol h7585)

18 Lad de falske Læber forstumme, som taler frækt om den retfærdige med Hovmod og Foragt.

Let the lying lips be dumb, Which speak against the righteous insolently, With pride and contempt.

19 Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygter dig, over mod dem, der lider på dig, for Menneskebørnenes Øjne.

Oh how great is thy goodness, Which thou hast laid up for them that fear thee, Which thou hast wrought for them that take refuge in thee, Before the sons of men!

20 Du skjuler dem i dit Åsyns Skjul for Menneskers Stimmel; du gemmer dem i en Hytte for Tungers Kiv.

In the covert of thy presence wilt thou hide them from the plottings of man: Thou wilt keep them secretly in a pavilion from the strife of tongues.

21 Lovet være HERREN, thi under fuld Miskundhed har han vist mig i en befæstet Stad.

Blessed be Jehovah; For he hath showed me his marvellous lovingkindness in a strong city.

22 Og jeg, som sagde i min Angst: "Jeg er bortstødt fra dine Øjne!" Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg råbte til dig.

As for me, I said in my haste, I am cut off from before thine eyes: Nevertheless thou heardest the voice of my supplications, When I cried unto thee.

23 Elsk HERREN, alle hans fromme; de trofaste skærmer HERREN; men den, der handler i Hovmod, gengælder han mangefold.

Oh love Jehovah, all ye his saints: Jehovah preserveth the faithful, And plentifully rewardeth him that dealeth proudly.

24 Fat Mod, eders Hjerte være stærkt, alle I, som bier på HERREN!

Be strong, and let your heart take courage, All ye that hope in Jehovah.