Salme 31

1 (Til sangmesteren. En salme af David.) HERRE, jeg lider på dig, lad mig aldrig i Evighed skuffes. Udfri mig i din Retfærd,

Kathutkung: Devit Oe BAWIPA, nang doeh na kâuep. Kaya hoi na awm sak hanh. Na lannae hoi na rungngang haw.

2 du bøje dit Øre til mig; red mig i Hast og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse;

Kai koelah na hnâpakeng nateh, karanglah na rungngang haw. Ka kâhronae lungsong hoi rungngang nahanlah ngangnae rapan lah awm haw.

3 thi du er min Klippe og Borg. For dit Navns Skyld lede og føre du mig,

Bangkongtetpawiteh, nang teh ka lungsong hoi ka kâhronae lah na o. Hatdawkvah, na min kecu dawk na hrawi nateh, na patue haw.

4 fri mig fra Garnet, de satte for mig; thi du er min Tilflugt,

Kai hanlah, arulahoi a phai awh e tamlawk dawk hoi na rasat haw. Bangkongtetpawiteh, nang teh ka thaonae doeh.

5 i din Hånd befaler jeg min Ånd. Du forløser mig, HERRE, du tro faste Gud,

Oe BAWIPA, lawkkatang Cathut, na kut dawk ka muitha ka hruek.

6 du hader dem, der bolder på Løgneguder. Men jeg, jeg stoler på HERREN,

Cungkeihoehe meikaphawk alawkpui lah kahruengnaw hah ka hmuhma. Hatei, kai teh BAWIPA ka kâuep.

7 jeg vil juble og glæde mig over din Miskundhed; thi du har set min Nød, agtet på min Sjælekvide.

Na pahrennae lahoi, ka konawm vaiteh, ka lung pou ahawi han. Bangkongtetpawiteh, ka runae hah ouk na hmu pouh. Runae thung ka hringnae hah na panue.

8 Du gav mig ikke i Fjendens Hånd, men skaffede Rum for min Fod.

Taran kut dawk na poe laipalah, A hmuen kawnae koe ka khok hah ouk na hruek.

9 Vær mig nådig, HERRE, thi jeg er angst, af Kummer hentæres mit Øje, min Sjæl og mit Indre.

Oe BAWIPA, na pahren haw. Bangkongtetpawiteh, runae thungvah ka o. Ka lungmathoe lawi ka mit koung a ro toe. Bokheiyah, ka muitha hoi ka takthai totouh a ro toe.

10 Thi mit Liv svinder hen i Sorg, mine År i Suk, min Kraft er brudt for min Brødes Skyld, mine Ben hentæres.

Bangkongtetpawiteh, ka hringnae heh lungmathoenae hoi koung ka hno toe. Kum moikasawlah ka cingou. Ka payonnae ni ka thaonae a baw sak. Ka hru hai koung a hmawn toe.

11 For alle mine Fjenders Skyld er jeg blevet til Spot, mine Naboers Gru, mine Keodinges Rædsel; de, der ser mig på Gaden, flygter for mig.

Ka tarannaw ni pathoe hanelah doeh ka o. A lawkpui lah, ka imrinaw hanelah hoe ka o. Ka hui kahawi ni na panuet teh, lam dawk na ka hmawt e ni na yawng takhai.

12 Som en død er jeg gået dem at Minde, jeg er som et ødelagt Kar.

Tami kadout patetlah pahnim lah ka o teh, ampaikei patetlah ka o.

13 Thi mange hører jeg hviske, trindt om er Rædsel, når de holder Råd imod mig, pønser på at tage mit Liv.

Bangkongtetpawiteh, tami moikapap ni a dei awh e ka thai. A hmuen tangkuem takinae ao. Ka hringnae la hanelah kâcai laihoi a kamkhueng awh teh, kho a khan awh.

14 Men, HERRE, jeg stoler på dig; jeg siger: Du er min Gud,

Hatei, Oe BAWIPA, kai ni teh nang doeh na kâuep. Ka Cathut doeh ka ti.

15 mine Tider er i din Hånd. Red mig fra Fjenders Hånd, fra dem, der forfølger mig,

Kaie tuengnaw teh na kut dawk ao. Ka tarannaw kut dawk hoi, na kapahuipalamnaw kut dawk hoi, na rungngang haw.

16 lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig i din Miskundhed.

Na san koe na mei ang naseh. Na pahrennae lahoi na rungngang lawiseh.

17 HERRE, lad mig ej blive til Skamme, jeg råber jo til dig, lad de gudløse blive til Skamme og synke tavse i Døden. (Sheol h7585)

Oe BAWIPA, kaya hoi na awm sak hanh. Bangkongtetpawiteh, nang teh na kaw toe. Tamikathoutnaw teh, kaya laihoi phuen vah duem awm awh naseh. (Sheol h7585)

18 Lad de falske Læber forstumme, som taler frækt om den retfærdige med Hovmod og Foragt.

Tamikalannaw taran lahoi, kâoupnae, hoi matheng laihoi laithoe deinae pahni teh, lawkkamuem lah o sak lah awm seh.

19 Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygter dig, over mod dem, der lider på dig, for Menneskebørnenes Øjne.

Oe nang kataketnaw hanelah, na pâkhueng e hoi tami capanaw mithmu vah, nang kâuepnaw hanelah, na noe e na hawinae hah banghloimaw a bawilen.

20 Du skjuler dem i dit Åsyns Skjul for Menneskers Stimmel; du gemmer dem i en Hytte for Tungers Kiv.

Taminaw e arulahoi khokhangnae thung hoi, hlout sak nahanelah, ahnimanaw teh, na onae koe na hmalah na hro han. Tamthoe kadeinaw e lai dawk hoi na rungngang vaiteh, na rim dawk na hro han.

21 Lovet være HERREN, thi under fuld Miskundhed har han vist mig i en befæstet Stad.

BAWIPA teh pholen lah awm seh. Bangkongtetpawiteh, kângairu a pahrennae teh, kacakpounge khopui dawk na hmu sak.

22 Og jeg, som sagde i min Angst: "Jeg er bortstødt fra dine Øjne!" Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg råbte til dig.

Bangkongtetpawiteh, kai teh na mithmu vah, tâkhawng lah yo ka o toe telah tang ka dei. Hatei, ka hram teh pahrennae ka hei e lawk hah na thai.

23 Elsk HERREN, alle hans fromme; de trofaste skærmer HERREN; men den, der handler i Hovmod, gengælder han mangefold.

Oe tamikathoungnaw pueng, BAWIPA teh lungpataw awh. Bangkongtetpawiteh, BAWIPA ni yuemkamcu e hah a khetyawt teh, kâoupnaw hah moi a pathung.

24 Fat Mod, eders Hjerte være stærkt, alle I, som bier på HERREN!

BAWIPA kâuepnaw pueng, tarankahawi lah awm awh, na lungthin a thao sak han.