< Salme 3 >

1 (En Salme af David, da han flygtede for sin søn Absalom.) HERRE, hvor er mine Fjender mange! Mange er de, som rejser sig mod mig,
Dāvida dziesma, kad tas bēga no sava dēla Absaloma. Ak Kungs! cik daudz manu pretinieku! Daudz, kas ceļas pret mani
2 mange, som siger om min Sjæl: "Der er ingen Frelse for ham hos Gud!" (Sela)
Daudz saka uz manu dvēseli: tai pestīšanas nav pie Dieva.(Sela.)
3 Men, HERRE, du er et Skjold for mig, min Ære og den, der løfter mit Hoved.
Bet Tu, Kungs, esi par bruņām ap mani, mana godība un kas paceļ manu galvu.
4 Jeg råber højlydt til HERREN, han svarer mig fra sit hellige Bjerg. (Sela)
Es piesaucu To Kungu ar savu balsi, un Viņš mani paklausa no Sava svētā kalna. (Sela)
5 Jeg lagde mig og sov ind, jeg vågned, thi HERREN holder mig oppe.
Es apgūlos un aizmigu, un atmodos, jo Tas Kungs mani uztur
6 Jeg frygter ikke Titusinder af Folk, som trindt om lejrer sig mod mig.
Es nebīstos no daudz tūkstošiem ļaužu, kas visapkārt pret mani stājās.
7 Rejs dig, HERRE, frels mig, min Gud, thi alle mine Fjender slog du på Kind, du brød de gudløses Tænder!
Celies, Kungs, glābi mani, mans Dievs, jo Tu visiem maniem ienaidniekiem siti vaigā, Tu bezdievīgiem salauzi zobus.
8 Hos HERREN er Frelsen; din Velsignelse over dit Folk! (Sela)
Pie Tā Kunga ir pestīšana! Tava svētība pār Taviem ļaudīm! (Sela)

< Salme 3 >