Salme 25

1 (Af David.) HERRE, jeg løfter min sjæl til dig

Dawid dwom. Awurade, me Nyankopɔn, wo mu na mede me werɛ hyɛ.

2 min Gud jeg stoler på dig, lad mig ikke beskæmmes, lad ej mine Fjender fryde sig over mig.

Wo so, me Nyankopɔn, na mede me ho to, mma mʼanim ngu ase, na mma mʼatamfo nso nni me so nkonim.

3 Nej, ingen som bier på dig, skal beskæmmes; beskæmmes skal de, som er troløse uden Grund.

Wɔn a wɔde wɔn ho to wo so no mu biara anim rengu ase da, mmom, wɔn a wɔyɛ kɔntɔnkye kwa no anim begu ase.

4 Lad mig kende dine Veje, HERRE lær mig dine Stier.

Kyerɛ me wʼakwan, Awurade, na minhu wʼatempɔn.

5 Led mig på din Sandheds Vej og lær mig, thi du er min Frelses Gud; jeg bier bestandig på dig.

Fa wo nokware no so kyerɛkyerɛ me, efisɛ woyɛ Onyankopɔn, me Gyefo, na mʼani da wo so daa nyinaa.

6 HERRE, kom din Barmhjertighed i Hu og din Nåde, den er jo fra Evighed af.

Kae, Awurade, wo mmɔborɔhunu ne wo dɔ kɛse a ɛwɔ hɔ fi tete no.

7 Mine Ungdomssynder og Overtrædelser komme du ikke i Hu, men efter din Miskundhed kom mig i Hu, for din Godheds Skyld, o HERRE!

Nkae me mmabun bere mu bɔne ne mʼatuatew akwan; kae me sɛnea wʼadɔe te, Awurade, efisɛ wuye.

8 God og oprigtig er HERREN, derfor viser han Syndere Vejen.

Awurade ye na ɔteɛ; enti ɔkyerɛkyerɛ nnebɔneyɛfo nʼakwan.

9 Han vejleder ydmyge i det, som er ret, og lærer de ydmyge sin Vej.

Ɔde ahobrɛasefo fa ɔkwan pa so na ɔkyerɛ wɔn nʼapɛde.

10 Alle HERRENs Stier er Miskundhed og Trofasthed for dem, der holder hans Pagt og hans Vidnesbyrd.

Awurade akwan nyinaa yɛ ɔdɔ ne nokwaredi ma wɔn a wodi nʼapam mu ahyɛde so.

11 For dit Navns Skyld, HERRE, tilgive du min Brøde, thi den er stor.

Awurade, me bɔne so de, nanso wo din nti, fa kyɛ me.

12 Om nogen frygter HERREN, ham viser han den Vej, han skal vælge;

Enti hena ne onipa a osuro Awurade? Ɔbɛkyerɛ no ɔkwan a wabɔ ama no.

13 selv skal han leve i Lykke og hans Sæd få Landet i Eje.

Obedi yiye wɔ ne nkwanna mu, na nʼasefo afa asase no sɛ wɔn agyapade.

14 Fortroligt Samfund har HERREN med dem, der frygter ham, og han kundgør dem sin Pagt.

Awurade da nʼatirimsɛm adi kyerɛ wɔn a wosuro no; na ɔma wohu nʼapam.

15 Mit Øje er stadig vendt imod HERREN, thi han frier mine Fødder af Snaren.

Mʼani da Awurade so daa, efisɛ ɔno nko ara na obeyi mʼanan afi afiri mu.

16 Vend dig til mig og vær mig nådig, thi jeg er ene og arm.

Dan wʼani hwɛ me, na dom me, efisɛ meyɛ ankonam na meyɛ mmɔbɔ.

17 Let mit Hjertes Trængsler og før mig ud af min Nød.

Me koma mu dadwen adɔɔso; yi me dadwen fi me so.

18 Se hen til min Nød og min Kvide og tilgiv alle mine Synder.

Hwɛ me haw ne mʼahohiahia na yi me bɔne nyinaa fi me so.

19 Se hen til mine Fjender, thi de er mange og hader mig med Had uden Grund.

Hwɛ sɛnea mʼatamfo adɔɔso ne ɔtan kɛse a wɔde tan me!

20 Vogt min Sjæl og frels mig, jeg lider på dig, lad mig ikke beskæmmes.

Bɔ me nkwa ho ban na gye me; mma mʼanim ngu ase, efisɛ me guankɔbea ne wo.

21 Lad Uskyld og Retsind vogte mig, thi jeg bier på dig, HERRE.

Ma trenee ne nokware mmɔ me ho ban, efisɛ mʼani da wo so.

22 Forløs, o Gud, Israel af alle dets Trængsler!

Gye Israel, Onyankopɔn, fi wɔn haw nyinaa mu.