Salme 25
1 (Af David.) HERRE, jeg løfter min sjæl til dig
Ra Anumzamoka kagrite nagu namena eri'na e'na ama nunamuna nehue.
2 min Gud jeg stoler på dig, lad mig ikke beskæmmes, lad ej mine Fjender fryde sig over mig.
Kagra nagri Anumza mani'nanke'na, kagrite namentintia nehue. Kagra natrege'na nagazegura osaneno. Hanki ha' vaheni'a zamatrege'za, hara hu nagate'nere'za musena osiho.
3 Nej, ingen som bier på dig, skal beskæmmes; beskæmmes skal de, som er troløse uden Grund.
Kagrite'ma amuha nehu'za zamentintima nehaza vahera zmatresnanke'za, zamagazegura osugahaze. Hianagi kagri'ma ha'ma renegantaza vahe'mo'za, osuga zamavu zamava'ma hu'naza zanku zamagesa nentahi'za zamagazegura hugahaze.
4 Lad mig kende dine Veje, HERRE lær mig dine Stier.
Ra Anumzamoka knare kavukva zana naveri nehunka, Kagri'ma kavaririnua kana rempi hunamio.
5 Led mig på din Sandheds Vej og lær mig, thi du er min Frelses Gud; jeg bier bestandig på dig.
Tamage nanekeka'afi kegava hunka navrenka nevunka, anankema amage'ma antesnua zana rempi hunamio. Na'ankure kagra nagri Anumza mani'nenka, nagu'vazinka ete nenavrane. Ana nehanku maka knafina Kagrama nazama hananku, amuhara nehue.
6 HERRE, kom din Barmhjertighed i Hu og din Nåde, den er jo fra Evighed af.
Ra Anumzamoka kasunku zanku'ene vagaore kavesi zankura kageraokanio. Na'ankure ana kavukva zana korapa knareti hume enka, meninena ana kavukvara nehane.
7 Mine Ungdomssynder og Overtrædelser komme du ikke i Hu, men efter din Miskundhed kom mig i Hu, for din Godheds Skyld, o HERRE!
Ra Anumzamoka, ko'ma mofavrema mani'nenama hu'noa kumi'ene kefo avu'ava zani'a, vagaore kavesizanku kagesa nentahinka kumini'a atrenanto. Na'ankure Ra Anumzana Kagra kasunku Anumza mani'nane.
8 God og oprigtig er HERREN, derfor viser han Syndere Vejen.
Ra Anumzamo'a knare hu'neno fatgo hu'neankino, kumi'ma nehaza vahera rempi huzamige'za, agri avesi'zana amage nentaze.
9 Han vejleder ydmyge i det, som er ret, og lærer de ydmyge sin Vej.
Zamavufgama anteramiza maniza vahera, fatgo avu'ava huno kegava huzmanteno zamavareno nevuno, Agra'a avu'ava zana rempi hunezamie.
10 Alle HERRENs Stier er Miskundhed og Trofasthed for dem, der holder hans Pagt og hans Vidnesbyrd.
Ra Anumzamofo kasegene trakenema amage'ma nentaza vahera, agra vagaore avesi zanteti zamavesi nezamanteno, hugahue huno'ma huzmante'nea ke'are oti'neno anaza nehia Anumza mani'ne.
11 For dit Navns Skyld, HERRE, tilgive du min Brøde, thi den er stor.
Ra Anumzamoka, nagri kumira rama'a me'neanagi kagri kagimofo knare zanku kagesa nentahinka, muse hugantoanki kumini'a eri atrenanto.
12 Om nogen frygter HERREN, ham viser han den Vej, han skal vælge;
Iza'o Ra Anumzamofonku'ma koro'ma hunte'nesnia vahera, Agra'a huhampri'nesia kante vuo huno huntenigeno vugahie.
13 selv skal han leve i Lykke og hans Sæd få Landet i Eje.
Ana vahe'mo'za knare nomani'zampi nemanisnage'za, zamagrama kase zamantesnaza vahe'mo'za ama mopa erisanti hare'za so'e hu'za manigahaze.
14 Fortroligt Samfund har HERREN med dem, der frygter ham, og han kundgør dem sin Pagt.
Ra Anumzamo'a agriku'ma koro nehu'za, agri agoragama nemaniza vahera, zamatrege'za agri rone'a nemanizageno, oku'a me'nea kasege'a eri ama huno nezamasamie.
15 Mit Øje er stadig vendt imod HERREN, thi han frier mine Fødder af Snaren.
Maka zupa nazama hanigu Ra Anumzamofonteke navua nentoe. Na'ankure nagri'ma nazeri traka'ma hunaku'ma hania kukompintira nazeri atregahie.
16 Vend dig til mig og vær mig nådig, thi jeg er ene og arm.
Ra Anumzamoka rukrahe hunka nenagenka, kasunkura hunanto. Na'ankure nasuzampi mani'noe.
17 Let mit Hjertes Trængsler og før mig ud af min Nød.
Nagri nagu'afima me'nea knazamo'a ome ra huno nevie. Ana knafima manine'na antahintahi hakarema nehua zampintira, katufenka navre atro.
18 Se hen til min Nød og min Kvide og tilgiv alle mine Synder.
Knazamo nazeri havizama nehige'na, narimpa knafima mani'noa zana nenagenka, maka kumini'a eri atrenanto.
19 Se hen til mine Fjender, thi de er mange og hader mig med Had uden Grund.
Nagri ha' vahera rama'a efore nehu'za, nagri'ma ha'ma renenante'za zamavesrama hunantaza zana kagra ko.
20 Vogt min Sjæl og frels mig, jeg lider på dig, lad mig ikke beskæmmes.
Kagra nagu'nevazinka kegava hunka navrenka vuo. Natrege'za nazeri nagaze osiho. Na'ankure Kagripi e'na eme franekue.
21 Lad Uskyld og Retsind vogte mig, thi jeg bier på dig, HERRE.
Fatgo avu'avazamo'ene, mani fatgoma huno mani avu'azamo kegava hunantegahie. Na'ankure nagra nazama hanankura kagriku amuhara nehue.
22 Forløs, o Gud, Israel af alle dets Trængsler!
Anumzamoka maka Israeli vahe'ma mani'naza kna zampintira kasunku huzmantenka ete zamagu'vazinka zamavro.
