< Salme 22 >

1 (Til sangmesteren. Efter "morgenrødens hind". En salme af David.) Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.
For the Leader; upon Aijeleth ha-Shahar. A Psalm of David. My God, my God, why hast Thou forsaken me, and art far from my help at the words of my cry?
2 Min Gud, jeg råber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.
O my God, I call by day, but Thou answerest not; and at night, and there is no surcease for me.
3 Og dog er du den hellige, som troner på Israels Lovsange.
Yet Thou art holy, O Thou that art enthroned upon the praises of Israel.
4 På dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;
In Thee did our fathers trust; they trusted, and Thou didst deliver them.
5 de råbte til dig og frelstes, forlod sig på dig og blev ikke til Skamme.
Unto Thee they cried, and escaped; in Thee did they trust, and were not ashamed.
6 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;
But I am a worm, and no man; a reproach of men, and despised of the people.
7 alle, der ser mig, håner mig, vrænger Mund og ryster på Hovedet:
All they that see me laugh me to scorn; they shoot out the lip, they shake the head:
8 "Han har væltet sin Sag på HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham."
'Let him commit himself unto the LORD! let Him rescue him; let Him deliver him, seeing He delighteth in him.'
9 Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;
For Thou art He that took me out of the womb; Thou madest me trust when I was upon my mother's breasts.
10 på dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.
Upon Thee I have been cast from my birth; Thou art my God from my mother's womb.
11 Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!
Be not far from me; for trouble is near; for there is none to help.
12 Stærke Tyre står omkring mig, Basans vældige omringer mig,
Many bulls have encompassed me; strong bulls of Bashan have beset me round.
13 spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.
They open wide their mouth against me, as a ravening and a roaring lion.
14 Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet på mig;
I am poured out like water, and all my bones are out of joint; my heart is become like wax; it is melted in mine inmost parts.
15 min Gane er tør som et Potteskår til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.
My strength is dried up like a potsherd; and my tongue cleaveth to my throat; and Thou layest me in the dust of death.
16 Thi Hunde står omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,
For dogs have encompassed me; a company of evil-doers have inclosed me; like a lion, they are at my hands and my feet.
17 jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de på mig.
I may count all my bones; they look and gloat over me.
18 Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.
They part my garments among them, and for my vesture do they cast lots.
19 Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!
But Thou, O LORD, be not far off; O Thou my strength, hasten to help me.
20 Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!
Deliver my soul from the sword; mine only one from the power of the dog.
21 Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.
Save me from the lion's mouth; yea, from the horns of the wild-oxen do Thou answer me.
22 Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:
I will declare Thy name unto my brethren; in the midst of the congregation will I praise Thee.
23 "I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!
'Ye that fear the LORD, praise Him; all ye the seed of Jacob, glorify Him; and stand in awe of Him, all ye the seed of Israel.
24 Thi han foragtede ikke, forsmåede ikke den armes Råb, skjulte ikke sit Åsyn for ham, men hørte, da han råbte til ham!"
For He hath not despised nor abhorred the lowliness of the poor; neither hath He hid His face from him; but when he cried unto Him, He heard.'
25 Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;
From Thee cometh my praise in the great congregation; I will pay my vows before them that fear Him.
26 de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!
Let the humble eat and be satisfied; let them praise the LORD that seek after Him; may your heart be quickened for ever!
27 Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Åsyn;
All the ends of the earth shall remember and turn unto the LORD; and all the kindreds of the nations shall worship before Thee.
28 thi HERRENs er Riget, han er Folkenes Hersker.
For the kingdom is the LORD'S; and He is the ruler over the nations.
29 De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Åsyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.
All the fat ones of the earth shall eat and worship; all they that go down to the dust shall kneel before Him, even he that cannot keep his soul alive.
30 Ham skal Efterkommeme tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer;
A seed shall serve him; it shall be told of the Lord unto the next generation.
31 de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.
They shall come and shall declare His righteousness unto a people that shall be born, that He hath done it.

< Salme 22 >