Salme 22

1 (Til sangmesteren. Efter "morgenrødens hind". En salme af David.) Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.

Kathutkung: Devit Ka Cathut, ka Cathut, bangkongmaw na cei takhai. Bangkongmaw ka kâhramnae lawk thai laipalah, na kabawp hoeh nahanlah ahlanae koe na o.

2 Min Gud, jeg råber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.

Oe Cathut, khodai lah kâhram ei, nang ni na thai pouh hoeh. Karum lahai duem ka onae awm hoeh.

3 Og dog er du den hellige, som troner på Israels Lovsange.

Hatei, nang teh, na thoung. Isarelnaw ni pholen e lah na o.

4 På dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;

Ka mintoenaw ni na kâuep teh, na rungngang.

5 de råbte til dig og frelstes, forlod sig på dig og blev ikke til Skamme.

Na kaw awh teh, na rungngang. Na kâuep awh teh, yeiraipo boi awh hoeh.

6 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;

Hatei, kai teh tangraet lah doeh ka o. Ayâ ni pathoe e hoi pacekpahlek e lah ka o.

7 alle, der ser mig, håner mig, vrænger Mund og ryster på Hovedet:

Na ka hmawt e pueng ni na panuikhai, a pahni na ke sin awh. A lû na saling sin awh.

8 "Han har væltet sin Sag på HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham."

BAWIPA a kâuep nahoehmaw, ama ni rungngang na haw seh. Ahni dawk a ngainae awm pawiteh, atu roeroe rungngang na haw seh, telah ati awh.

9 Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;

Hatei, nang teh anu von thung hoi na karasatkung doeh. Sanu ka nei lahun nah puennae na takhoe pouh.

10 på dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.

Pek khe hoi nang dawk hruek e lah ka o. Anu von thung hoi patenghai, nang teh ka Cathut lah yo la na o toe.

11 Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!

Kai koehoi ahlanae koe awm hanh. Bangkongtetpawiteh, runae a hnai teh kabawmkung awm hoeh.

12 Stærke Tyre står omkring mig, Basans vældige omringer mig,

Maitotan moikapap ni na kalup. Bashan ram e athakaawme maitotannaw ni na kalup.

13 spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.

A pahni na ang sin awh teh, sendek patetlah a cairing awh.

14 Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet på mig;

Tui patetlah rabawk lah ka o teh, ka hruhrawng pueng teh koung a kâla. Ka lungthin teh khoilai patetlah ka thung vah, a kamyawt toe.

15 min Gane er tør som et Potteskår til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.

Ka tharui teh ampaikei patetlah a ke teh, ka lai hai ka dangka dawk a kâbet teh, duenae vaiphu dawk na ceikhai.

16 Thi Hunde står omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,

Bangkongtetpawiteh, uinaw ni na kalup awh. Tamikathoutnaw ni na kalup awh. Ka kut hoi ka khok pawkkayawng lah a thut awh.

17 jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de på mig.

Ka hru pueng koung ka touk thai. Pout laipalah na khet awh teh, a lungkhuekti awh.

18 Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.

Ka khohna a kârei awh teh, ka angki hah cungpam a rayu awh.

19 Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!

Oe BAWIPA na hlat takhai hanh. Oe ka thaonae karanglah na kabawm haw.

20 Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!

Senehmaica hoi na rungngang haw, ka hringnae ka sungren e heh uinaw thaonae koehoi na rungngang haw.

21 Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.

Sendek kâko dawk hoi na rungngang nateh, savi ki dawk hoi na rungngang haw. Na pato leih.

22 Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:

Ka hmaunawnghanaw koe na min ka pâpho vaiteh, kamkhuengnaw koe na pholen han.

23 "I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!

Nangmouh BAWIPA kataketnaw, ama teh pholen awh. Jakop catounnaw pueng ama teh tawmrasang awh nateh, Isarel catounnaw pueng ama teh taket awh.

24 Thi han foragtede ikke, forsmåede ikke den armes Råb, skjulte ikke sit Åsyn for ham, men hørte, da han råbte til ham!"

Bangkongtetpawiteh, runae ka khang e runae hah, dudam hoeh niteh, ahni koehoi a minhmai hai hrawk hoeh. Hatei, ahni koe a hram toteh a thai.

25 Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;

Kalen e kamkhuengnae koe ka pholen e teh nang han doeh. Ama kataketnaw hmalah ka lawkkam hah ka kuep sak han.

26 de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!

Tami ka roedeng ni cat vaiteh a von a paha han. Ama katawngnaw ni BAWIPA teh a pholen han. Na lungthin hah pou kâhlaw seh.

27 Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Åsyn;

Talai poutnae pueng ni a pâkuem awh teh, BAWIPA koe a kamlang awh vaiteh, miphun pueng ni na bawk awh han.

28 thi HERRENs er Riget, han er Folkenes Hersker.

Bangkongtetpawiteh, uknaeram teh BAWIPA e doeh. Miphunnaw hah a uk.

29 De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Åsyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.

Talaivan katawntanaw pueng ni cat awh vaiteh a bawk awh han. Ma e hringnae ring thai awh hoeh. Vaiphu lah ka ban e pueng a hmalah a tabo awh han.

30 Ham skal Efterkommeme tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer;

Ahnimae catounnaw ni hai a bawk awh vaiteh, catounnaw ni hai BAWIPA e kamthang hah a dei awh han.

31 de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.

A lannae, pâpho hanelah a tho awh vaiteh, khe lah kaawm hane naw koe BAWIPA ni hetheh a sak telah a pâpho awh han.