Salme 147

1 Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, lovsang sømmer sig.

Idaydayawyo ni Yahweh, ta nasayaat nga agkanta kadagiti pammadayaw iti Diostayo, makaay-ayo ken rumbeng laeng ti panagdayaw.

2 Herren bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel,

Bangbangonen ni Yahweh ti Jerusalem, um-ummongenna dagiti naiwara a tattao ti Israel.

3 han læger dem, hvis Hjerte er sønderknust, og forbinder deres Sår;

Ag-agasanna dagiti naburak ti pusona ken bedbedbedanna dagiti sugatda.

4 han fastsætter Stjemernes Tal og giver dem alle Navn.

Bilbilangenna dagiti bituen, ket panpanagananna amin ida.

5 Vor Herre er stor og vældig, hans Indsigt er uden Mål;

Naindaklan ti Apotayo, ken nakakaskasdaaw ti pannakabalinna, saan a matukod ti pannakaawatna.

6 HERREN holder de ydmyge oppe, til Jorden bøjer han gudløse.

Itagtag-ay ni Yahweh dagiti maidaddadanes, tumtumbaenna dagiti nadangkes iti daga.

7 Syng for HERREN med Tak, leg for vor Gud på Citer!

Kantaanyo ni Yahweh nga addaan ti panagyaman, agkantakayo kadagiti pammadayaw iti Diostayo babaen iti arpa.

8 Han dækker Himlen med Skyer, sørger for Regn til Jorden, lader Græs spire frem på Bjergene og Urter til Menneskers Brug;

Ab-abbonganna ti langit kadagiti ulep ken mangisagsagana ti tudo nga agpaay iti daga, a mangpatubo iti ruot kadagiti banbantay.

9 Føde giver han Kvæget og Ravneunger, som skriger;

Mangmangted isuna iti taraon kadagiti ayup ken kadagiti sibong ti wak inton umarikiakda.

10 hans Hu står ikke til stærke Heste, han har ikke Behag i rapfodet Mand;

Saan a maragsakan isuna iti pigsa ti kabalio, saan a may-ayo isuna iti pigsa kadagiti saka ti maysa a tao.

11 HERREN har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier på hans Miskundhed.

Maay-ayo ni Yahweh kadagiti agraem kenkuana, dagiti mangnamnama iti kinapudnona iti tulagna.

12 Lovpris HERREN, Jerusalem, pris, o Zion, din Gud!

Idaydayawmo ni Yahweh, O Jerusalem, idaydayawmo ti Diosmo, O Sion.

13 Thi han gør dine Portstænger stærke, velsigner dine Børn i din Midte;

Ta palpalagdaenna dagiti ruanganmo, ken benbendisionanna dagiti annakmo.

14 dine Landemærker giver han Fred, mætter dig med Hvedens Fedme;

Mangmangyeg isuna iti panagrang-ay iti uneg dagiti beddengmo, penpennekennaka iti kasasayaatan a trigo.

15 han sender sit Bud til Jorden, hastigt løber hans Ord,

It-itedna ti bilinna iti daga, napartak nga agtartaray dagiti bilinna.

16 han lader Sne falde ned som Uld, som Aske spreder han Rim,

Ar-aramidenna ti niebe a kas iti ules a naaramid iti buok ti karnero, iwarwarasna ti yelo a kas kadagiti dapo.

17 som Brødsmuler sender han Hagl, Vandene stivner af Kulde fra ham;

Iwarwarasna ti uraro a kasla kadagiti maregmeg, siasino ti makaibtur ti lam-ek nga iyegna?

18 han sender sit Ord og smelter dem, de strømmer, når han rejser sit Vejr.

It-itedna ti bilinna ken matunawda, pagpulpul-oyenna ti angin ken pagay-ayusenna ti danum.

19 Han kundgør sit Ord for Jakob, sine Vedtægter og Lovbud for Israel.

Impakaammona ti saona kenni Jacob, dagiti alagadenna, ken dagiti nalinteg a pangngeddengna iti Israel.

20 Så gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgør han ingen Lovbud. Halleluja!

Saanna nga inaramid daytoy iti sabali a nasion, ken no maipapan kadagiti pangngeddengna, saanda nga ammo. Idaydayawyo ni Yahweh.