Salme 141

1 (En Salme af David.) HERRE, jeg råber til dig, il mig til hjælp, hør min Røst, når jeg råber til dig;

Psaume de David.

2 som Røgoffer, gælde for dig min Bøn, mine løftede Hænder som Aftenoffer!

Que ma prière soit dirigée comme un encens en votre présence: que l’élévation de mes mains soit un sacrifice du soir.

3 HERRE, sæt Vagt ved min Mund, vogt mine Læbers Dør!

Mettez, Seigneur, une garde à ma bouche, et une porte autour de mes lèvres.

4 Bøj ikke mit Hjerte til ondt, til at gøre gudløs Gerning sammen med Udådsmænd; deres lækre Mad vil jeg ikke smage.

N’inclinez pas mon cœur à des paroles de malice, pour prétexter des excuses à mes péchés,

5 Slår en retfærdig mig, så er det Kærlighed; revser han mig, er det Olie for Hovedet, ej skal mit Hoved vise det fra sig, end sætter jeg min Bøn imod deres Ondskab.

Le juste me reprendra dans sa bonté, et il me corrigera; mais l’huile d’un pécheur ne parfumera pas ma tête.

6 Ned ad Klippens Skrænter skal Dommerne hos dem styrtes, og de skal høre, at mine Ord er liflige.

Attachés à une pierre, leurs juges ont été précipités. Ils écouteront mes paroles, parce qu’elles sont puissantes;

7 Som når man pløjer Jorden i Furer, spredes vore Ben ved Dødsrigets Gab. (Sheol h7585)

Comme une terre compacte, rompue par le soc, se répand sur la terre, (Sheol h7585)

8 Dog, mine Øjne er rettet på dig, o HERRE, Herre, på dig forlader jeg mig, giv ikke mit Liv til Pris!

Parce que vers vous, Seigneur, Seigneur, se sont élevés mes yeux; qu’en vous j’ai espéré, ne m’ôtez pas mon âme.

9 Vogt mig for Fælden, de stiller for mig, og Udådsmændenes Snarer;

Gardez-moi du lacs qu’ils m’ont dressé, et des pierres d’achoppement de ceux qui opèrent l’iniquité.

10 lad de gudløse falde i egne Gram, medens jeg går uskadt videre.

Les pécheurs tomberont dans son filet: pour moi, je suis seul, jusqu’à ce que je passe.