Salme 141

1 (En Salme af David.) HERRE, jeg råber til dig, il mig til hjælp, hør min Røst, når jeg råber til dig;

A Psalm, by David. O Jehovah, I have called Thee, haste to me, Give ear [to] my voice when I call to Thee.

2 som Røgoffer, gælde for dig min Bøn, mine løftede Hænder som Aftenoffer!

My prayer is prepared — incense before Thee, The lifting up of my hands — the evening present.

3 HERRE, sæt Vagt ved min Mund, vogt mine Læbers Dør!

Set, O Jehovah, a watch for my mouth, Watch Thou over the door of my lips.

4 Bøj ikke mit Hjerte til ondt, til at gøre gudløs Gerning sammen med Udådsmænd; deres lækre Mad vil jeg ikke smage.

Incline not my heart to an evil thing, To do habitually actions in wickedness, With men working iniquity, Yea, I eat not of their pleasant things.

5 Slår en retfærdig mig, så er det Kærlighed; revser han mig, er det Olie for Hovedet, ej skal mit Hoved vise det fra sig, end sætter jeg min Bøn imod deres Ondskab.

The righteous doth beat me [in] kindness. And doth reprove me, Oil of the head my head disalloweth not, For still my prayer [is] about their vexations.

6 Ned ad Klippens Skrænter skal Dommerne hos dem styrtes, og de skal høre, at mine Ord er liflige.

Their judges have been released by the sides of a rock, And they have heard my sayings, For they have been pleasant.

7 Som når man pløjer Jorden i Furer, spredes vore Ben ved Dødsrigets Gab. (Sheol h7585)

As one tilling and ripping up in the land, Have our bones been scattered at the command of Saul. (Sheol h7585)

8 Dog, mine Øjne er rettet på dig, o HERRE, Herre, på dig forlader jeg mig, giv ikke mit Liv til Pris!

But to Thee, O Jehovah, my Lord, [are] mine eyes, In Thee I have trusted, Make not bare my soul.

9 Vogt mig for Fælden, de stiller for mig, og Udådsmændenes Snarer;

Keep me from the gin they laid for me, Even snares of workers of iniquity.

10 lad de gudløse falde i egne Gram, medens jeg går uskadt videre.

The wicked fall in their nets together, till I pass over!