< Salme 139 >

1 (Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) HERRE, du ransager mig og kender mig!
For the Chief Musician. A Psalm by David. LORD, you have searched me, and you know me.
2 Du ved, når jeg står op, du fatter min Tanke i Frastand,
You know my sitting down and my rising up. You perceive my thoughts from afar.
3 du har Rede på, hvor jeg går eller ligger, og alle mine Veje kender du grant.
You search out my path and my lying down, and are acquainted with all my ways.
4 Thi før Ordet er til på min Tunge, se, da ved du det, HERRE, til fulde.
For there is not a word on my tongue, but behold, LORD, you know it altogether.
5 Bagfra og forfra omslutter du mig, du lægger din Hånd på mig.
You hem me in behind and before. You laid your hand on me.
6 At fatte det er mig for underfuldt, for højt, jeg evner det ikke!
This knowledge is beyond me. It’s lofty. I can’t attain it.
7 Hvorhen skal jeg gå for din Ånd, og hvor skal jeg fly for dit Åsyn?
Where could I go from your Spirit? Or where could I flee from your presence?
8 Farer jeg op til Himlen, da er du der, reder jeg Leje i Dødsriget, så er du der; (Sheol h7585)
If I ascend up into heaven, you are there. If I make my bed in Sheol, behold, you are there! (Sheol h7585)
9 tager jeg Morgenrødens Vinger, fæster jeg Bo, hvor Havet ender,
If I take the wings of the dawn, and settle in the uttermost parts of the sea,
10 da vil din Hånd også lede mig der, din højre holde mig fast!
even there your hand will lead me, and your right hand will hold me.
11 Og siger jeg: "Mørket skal skjule mig, Lyset blive Nat omkring mig!"
If I say, “Surely the darkness will overwhelm me. The light around me will be night,”
12 så er Mørket ej mørkt for dig, og Natten er klar som Dagen, Mørket er som Lyset.
even the darkness doesn’t hide from you, but the night shines as the day. The darkness is like light to you.
13 Thi du har dannet mine Nyrer, vævet mig i Moders Liv.
For you formed my inmost being. You knit me together in my mother’s womb.
14 Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine Gerninger, det kender min Sjæl til fulde.
I will give thanks to you, for I am fearfully and wonderfully made. Your works are wonderful. My soul knows that very well.
15 Mine Ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i Løndom, virket i Jordens Dyb;
My frame wasn’t hidden from you, when I was made in secret, woven together in the depths of the earth.
16 som Foster så dine Øjne mig, i din Bog var de alle skrevet, Dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet.
Your eyes saw my body. In your book they were all written, the days that were ordained for me, when as yet there were none of them.
17 Hvor kostelige er dine Tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres Sum!
How precious to me are your thoughts, God! How vast is their sum!
18 Tæller jeg dem, er de flere end Sandet, jeg vågner - og end er jeg hos dig.
If I would count them, they are more in number than the sand. When I wake up, I am still with you.
19 Vilde du dog dræbe de gudløse, Gud, måtte Blodets Mænd vige fra mig,
If only you, God, would kill the wicked. Get away from me, you bloodthirsty men!
20 de, som taler om dig på Skrømt og sværger falsk ved dit Navn.
For they speak against you wickedly. Your enemies take your name in vain.
21 Jeg hader jo dem, der hader dig, HERRE, og væmmes ved dem, der står dig imod;
LORD, don’t I hate those who hate you? Am I not grieved with those who rise up against you?
22 med fuldt Had bader jeg dem, de er også mine Fjender.
I hate them with perfect hatred. They have become my enemies.
23 Ransag mig, Gud, og kend mit Hjerte, prøv mig og kend mine Tanker!
Search me, God, and know my heart. Try me, and know my thoughts.
24 Se, om jeg er på Smertens Vej, og led mig på Evigheds Vej!
See if there is any wicked way in me, and lead me in the everlasting way.

< Salme 139 >