< Salme 130 >

1 (Sang til Festrejserne.) Fra det dybe råber jeg til
Nga vënde të thella unë të këllthas ty, o Zot.
2 o Herre hør min Røst! Lad dine Ører lytte til min tryglende Røst!
O Zot, dëgjo klithmën time; veshët e tu dëgjofshin me vëmendje zërin e lutjeve të mia.
3 Tog du Vare, HERRE, på Misgerninger, Herre, hvo kunde da bestå?
Në rast se ti do të merrje parasysh fajet, o Zot, kush mund të rezistonte, o Zot?
4 Men hos dig er der Syndsforladelse, at du må frygtes.
Por te ti ka falje, me qëllim që të kenë frikë prej teje.
5 Jeg håber. på HERREN, min Sjæl håber på hans Ord,
Unë pres Zotin, shpirti im e pret; unë kam shpresë në fjalën e tij.
6 på Herren bier min Sjæl mer end Vægter på Morgen, Vægter på Morgen.
Shpirti im pret Zotin, më tepër se rojet mëngjesin; po, më tepër se rojet mëngjesin.
7 Israel, bi på HERREN! Thi hos HERREN er Miskundhed, hos ham er Forløsning i Overflod.
O Izrael, mbaj shpresa tek Zoti, sepse pranë tij ka dhemshuri dhe shpëtim të plotë.
8 Og han vil forløse Israel fra alle dets Misgerninger,
Ai do ta çlirojë Izraelin nga të gjitha paudhësitë e tij.

< Salme 130 >