Salme 122

1 (Sang til Festrejserne. Af David.) Jeg frydede mig, da de sagde til mig: "Vi drager til HERRENs Hus!"

2 Så står vore Fødder da i dine Porte, Jerusalem,

Fa mijohañe amo lalam-bei’oo ty fandia’ay, ry Ierosalaime!

3 Jerusalem bygget som Staden, hvor Folket samles;

Hehe t’Ierosalaime, rova niranjieñe soa-fifamatotse.

4 thi did op drager Stammerne, HERRENs Stammer en Vedtægt for Israel om at prise HERRENs Navn.

Ie ty ionjona’ o rofòkoo, o rofòko’ Ià-o, ty amy nitaroñañe am’ Israeley, hañandriaña’iareo ty tahina’ Iehovà.

5 Thi der står Dommersæder, Sæder for Davids Hus.

Ao ty nampitroarañe fiambesam-pizakàñe, o fiambesa’ i tarira’ i Davideio.

6 Bed om Jerusalems Fred! Ro finde de, der elsker dig!

Mihalalia fañanintsiñe am’Ierosalaime: hiraorao o mikoko Azoo.

7 Der råde Fred på din Mur, Tryghed i dine Borge!

Fañanintsiñe ty ho an-kijoli’o ao, naho fierañerañañe amo anjomba’o mitiotiotseo.

8 For Brødres og Frænders Skyld vil jeg ønske dig Fred,

O longokoo naho o rañekoo, le hataoko ty hoe: Fañanintsiñe ama’o.

9 for Herren vor Guds hus's skyld vil jeg søge dit bedste.

I anjomba’ Iehovà Andrianañaharentikañey, ho paiako ty hampibodobodo azo.