Salme 120

1 (Sang til Festrejserne.) Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.

Na minha angustia clamei ao Senhor, e me ouviu.

2 HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!

Senhor, livra a minha alma dos labios mentirosos e da lingua enganadora.

3 Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!

Que te será dado, ou que te será accrescentado, lingua enganadora?

4 Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.

Frechas agudas do valente, com brazas vivas de zimbro.

5 Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!

Ai de mim, que peregrino em Mesech, e habito nas tendas de Kedar.

6 Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.

A minha alma bastante tempo habitou com os que detestam a paz.

7 Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!

Pacifico sou, porém quando eu fallo já elles procuram guerra.