Salme 120

1 (Sang til Festrejserne.) Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.

NI ai apwal akan i likwir won Ieowa, a ap kotin mani ia.

2 HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!

Main Ieowa, kotin dore ia la, jan au en me kin likam, o lo en kotaue.

3 Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!

Da me lo likam kak wiai on uk, o da me a kak kapwaiada!

4 Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.

A rajon kananan kajik katieu kon kan ren me kelail amen, dueta kijiniai nan alek.

5 Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!

Meid apwal on ia, ai kairu nan Mejek, o ai kaujon impan im en men Kedar!

6 Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.

Meid warai on ai kaukaujon ren aramaj akan me kin tataki muei mau.

7 Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!

I inon ion muei mau, a ni ai pan lokaia, re kin mauki mauin.