Salme 120

1 (Sang til Festrejserne.) Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.

2 HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!

O ry Iehovà, apitsoho an-tsoñin-dremborake ty fiaiko, boak’ ami’ty lela mamañahy.

3 Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!

Inon-ty homeañ’ azo, ino ka ty hanoeñe ama’o ty lela letra’e tia?

4 Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.

ana-pale masiom-panalolahy, naho forohan’ andrabey!

5 Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!

Hankàñe amako te mañialo e Mèseke añe, naho ty fimoneñako an-kiboho’ i Kedàre ao!

6 Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.

Loho hatr’ela’e ty nitraofam-piaiko ami’ty kivoho’ o malaim-pilongoañeo.

7 Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!

Toe mpitea filongoan-draho; fa ie ivolañako, aly avao ty onjone’ iereo.