< Salme 12 >

1 (Til sangmesteren. Efter den ottende. En salme af David.) HERRE, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens Børn; 2 de taler Løgn, den ene til den anden, med svigefulde Læber og tvedelt Hjerte. 3 Hver svigefuld Læbe udrydde HERREN, den Tunge, der taler store Ord, 4 dem, som siger: "Vor Tunge gør os stærke, vore Læber er med os, hvo er vor Herre?" 5 "For armes Nød og fattiges Suk vil jeg nu stå op", siger HERREN, "jeg frelser den, som man blæser ad." 6 HERRENs Ord er rene Ord, det pure, syvfold lutrede Sølv. 7 HERRE, du vogter os, værner os evigt mod denne Slægt. 8 De gudløse færdes frit overalt, når Skarn ophøjes blandt Menneskens Børn.

< Salme 12 >