< Salme 111 >

1 Halleluja! jeg takker Herren af hele mit hjerte i oprigtiges kreds og i menighed! 2 Store er Herrens gerninger, gennemtænkte til bunds. 3 Hans værk er højhed og herlighed, hans retfærd bliver til evig tid. 4 Han har sørget for, at hans undere mindes, nådig og barmhjertig er Herren. 5 Dem, der frygter ham, giver han føde, han kommer for evigt sin pagt i hu. 6 Han viste sit folk sine vældige gerninger, da han gav dem folkenes eje. 7 Hans hænders værk er sandhed og ret, man kan lide på alle hans bud; 8 de står i al evighed fast, udført i sandhed og retsind. 9 Han sendte sit folk udløsning, stifted sin pagt for evigt. Helligt og frygteligt er hans navn. 10 Herrens frygt er visdoms begyndelse; forstandig er hver, som øver den. Evigt varer hans pris!

< Salme 111 >