Salme 109

1 (Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs!

2 Thi en gudløs, svigefuld Mund har de åbnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,

fa nasoka’ iareo amako ty vava raty naho ty vavam-pamañahiañe fa nifosa ahy an-dela mibodiake.

3 med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;

Niarikoboña’ iareo am-pivolam-palaiñañe; vaho nialy amako tsy am-poto’e.

4 til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn;

Manisý ahy iereo ho valem-pikokoako, zaho mpitalaho.

5 de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.

Tinambe’ iareo raty hasolo ty soa naho falaiñañe hasolo ty fikokoako.

6 Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager stå ved hans højre,

Tendreo ty lo-tsereke hifehe aze, ampijohaño am-pitàn-kavana’e ty mpañinje,

7 lad ham gå dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd;

ie zakaeñe, ampiboaho te voa, le hatao tahiñe i fisolohoa’ey.

8 hans Livsdage blive kun få, hans Embede tage en anden;

Ho tomoreñe o andro’eo, vaho ho tavaneñe i fitoloña’ey.

9 hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke;

Le ho bode-rae o ana’eo vaho ho ramavoy ty vali’e.

10 hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem;

Ho mpangatake miriorio o ana’eo; hipay ty lintse’iareo am-bangiñe añe.

11 Ågerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods;

Hifetreha’ ty mpampisongo ze hene vara’e; naho ho volose’ o ambahinio ty tolin-kamokora’e.

12 ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse;

Ee t’ie tsy ho am-piferenaiñañe, naho leo raike tsy hitretre o ana’e bode-raeo

13 hans Afkom gå til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt:

Haitoañe o tiri’eo, vaho ho faopaoheñe ami’ty tariratse handimbe ty añara’ iareo.

14 lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud,

Le ho tohineñe am’ Iehovà ty hakeon-drae’e; naho tsy ho faoheñe ami tahin-drene’e.

15 altid være de, HERREN for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden,

Ho aolo’ Iehovà nainai’e abey iereo, soa te hapitso’e an-tane atoy ty fitiahiañe iareo.

16 fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;

Amy te namoea’e ty hiferenaiñe, te mone nampisoañe ondaty rarake naho poie’e, naho ty mioremeñe, hañohofa’e loza.

17 han elsked Forbandelse, så lad den nå ham; Velsignelse yndede han ikke, den blive ham fjern!

Ie nimpitea onjitse, le nifotetse ama’e, nalain-tata re, le nihànkaña’e.

18 Han tage Forbandelse på som en Klædning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben;

Nanaroñe aze hoe sarimbo ty fañompà’e; nizilik’ an-tro’e ao hoe rano, naho hoe solik’ an-taola’e ao.

19 den blive en Dragt, han tager på, et Bælte, han altid bærer!

Ho ama’e manahake ty lamba iombea’e, naho hoe ty sadia fidiaña’e.

20 Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.

Zay ty paia’ o malaiñe ahio hanoe’ Iehovà amako, o mañofoke ty fiaikoo.

21 Men du, o HERRE, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Nåde, frels mig for dit Navns Skyld!

F’Ihe, ry Iehovà Talè, ano amako sazò i tahina’oy; ami’ty hasoa ty fiferenaiña’o, ihahao,

22 Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vånder sig i mig;

fa misotry naho rarake, naho fere ty troko añ’ovako ao;

23 som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud;

zaho mimian-koe talinjo mitibake vaho nahifik’ añe hoe valala.

24 af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve;

Mitrezontrezo ty ongoko fa mililitse; vaho boroka ty sandriko, tsy aman-tsolike.

25 til Spot for dem er jeg blevet, de ryster på Hovedet, når de

Ifosàñe, te isa’ iareo, le akofikofi’iareo loha.

26 Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,

Imbao raho, ry Iehovà Andrianañahareko; rombaho raho ty amy fiferenaiña’oy.

27 så de sander, det var din Hånd, dig, HERRE, som gjorde det!

Hahafohina’ iareo t’ie i fità’oy, te Ihe ry Iehovà, ro mitoloñe.

28 Lad dem forbande, du vil velsigne, mine uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig;

Angao hamàtse iereo, f’ihe mitahia; ie mitroatse le ho salatse, fe ho fale ty mpitoro’o.

29 lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe!

Hampisikineñe hameñarañe o mpanesek’ ahikoo, naho hiholonkoñan-kasalarañe hoe sarimbo.

30 Med min Mund vil jeg højlig takke HERREN, prise ham midt i Mængden;

Honjone’ ty vavako ­fañandriañañe t’Iehovà; ho rengeko añivo’ i màroy.

31 thi han står ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl.

Amy t’ie mijohañe am-pitàn-kavana’ ty poie’e, hañaha’e amo mpanisì’ azeo.