< Salme 109 >

1 (Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs!
For the Chief Musician. A Psalm by David. God of my praise, don’t remain silent,
2 Thi en gudløs, svigefuld Mund har de åbnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,
for they have opened the mouth of the wicked and the mouth of deceit against me. They have spoken to me with a lying tongue.
3 med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;
They have also surrounded me with words of hatred, and fought against me without a cause.
4 til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn;
In return for my love, they are my adversaries; but I am in prayer.
5 de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.
They have rewarded me evil for good, and hatred for my love.
6 Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager stå ved hans højre,
Set a wicked man over him. Let an adversary stand at his right hand.
7 lad ham gå dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd;
When he is judged, let him come out guilty. Let his prayer be turned into sin.
8 hans Livsdage blive kun få, hans Embede tage en anden;
Let his days be few. Let another take his office.
9 hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke;
Let his children be fatherless, and his wife a widow.
10 hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem;
Let his children be wandering beggars. Let them be sought from their ruins.
11 Ågerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods;
Let the creditor seize all that he has. Let strangers plunder the fruit of his labour.
12 ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse;
Let there be no one to extend kindness to him, neither let there be anyone to have pity on his fatherless children.
13 hans Afkom gå til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt:
Let his posterity be cut off. In the generation following let their name be blotted out.
14 lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud,
Let the iniquity of his fathers be remembered by the LORD. Don’t let the sin of his mother be blotted out.
15 altid være de, HERREN for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden,
Let them be before the LORD continually, that he may cut off their memory from the earth;
16 fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;
because he didn’t remember to show kindness, but persecuted the poor and needy man, the broken in heart, to kill them.
17 han elsked Forbandelse, så lad den nå ham; Velsignelse yndede han ikke, den blive ham fjern!
Yes, he loved cursing, and it came to him. He didn’t delight in blessing, and it was far from him.
18 Han tage Forbandelse på som en Klædning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben;
He clothed himself also with cursing as with his garment. It came into his inward parts like water, like oil into his bones.
19 den blive en Dragt, han tager på, et Bælte, han altid bærer!
Let it be to him as the clothing with which he covers himself, for the belt that is always around him.
20 Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.
This is the reward of my adversaries from the LORD, of those who speak evil against my soul.
21 Men du, o HERRE, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Nåde, frels mig for dit Navns Skyld!
But deal with me, GOD the Lord, for your name’s sake, because your loving kindness is good, deliver me;
22 Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vånder sig i mig;
for I am poor and needy. My heart is wounded within me.
23 som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud;
I fade away like an evening shadow. I am shaken off like a locust.
24 af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve;
My knees are weak through fasting. My body is thin and lacks fat.
25 til Spot for dem er jeg blevet, de ryster på Hovedet, når de
I have also become a reproach to them. When they see me, they shake their head.
26 Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,
Help me, LORD, my God. Save me according to your loving kindness;
27 så de sander, det var din Hånd, dig, HERRE, som gjorde det!
that they may know that this is your hand; that you, LORD, have done it.
28 Lad dem forbande, du vil velsigne, mine uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig;
They may curse, but you bless. When they arise, they will be shamed, but your servant shall rejoice.
29 lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe!
Let my adversaries be clothed with dishonour. Let them cover themselves with their own shame as with a robe.
30 Med min Mund vil jeg højlig takke HERREN, prise ham midt i Mængden;
I will give great thanks to the LORD with my mouth. Yes, I will praise him amongst the multitude.
31 thi han står ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl.
For he will stand at the right hand of the needy, to save him from those who judge his soul.

< Salme 109 >