Salme 108

1 (En Sang. En Salme af David.) Mit Hjerte er trøstigt, Gud, mit hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dig, vågn op, min Ære!

Dawid dwom. Onyankopɔn, me koma asi pi; mede me kra nyinaa bɛto wʼayeyi nnwom.

2 Harpe og Citer, vågn op, jeg vil vække Morgenrøden.

Munnyan, sanku ne bɛnta! Menyan anɔpahema.

3 Jeg vil takke dig, HERRE, blandt Folkeslag, lovprise dig blandt Folkefærd;

Awurade, mɛkamfo wo wɔ aman mu; mɛto wo ho nnwom wɔ nnipa no mu.

4 thi din Miskundhed når til Himlen, din Sandhed til Skyerne.

Wʼadɔe so, ɛkorɔn sen ɔsoro; wo nokwaredi du wim.

5 Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!

Onyankopɔn, ɛsɛ sɛ wɔma wo so tra ɔsoro, na ama wʼanuonyam aba asase nyinaa so.

6 Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os!

Fa wo nsa nifa gye yɛn na boa yɛn, na ama wɔn a wodɔ wɔn no anya nkwa.

7 Gud talede i sin Helligdom: "Jeg vil udskifte Sikem med Jubel, udmåle Sukkots Dal;

Onyankopɔn akasa afi ne kronkronbea se, “Nkonim mu na mɛkyɛ Sekem mu na masusuw Sukot Bon.

8 mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds Værn, Juda min Herskerstav,

Gilead yɛ me de; Manase nso saa ara; Efraim yɛ me dade kyɛw, Yuda yɛ mʼahempema.

9 Moab min Vaskeskål, på Edom kaster jeg min Sko, over Filisterland jubler jeg."

Moab yɛ me guasɛn, Edom so na metow me mpaboa gu; na meteɛ mu nkonimdi so gu Filistifo so.”

10 Hvo bringer mig til den befæstede By, hvo leder mig hen til Edom?

Hena na ɔde me bɛkɔ kuropɔn a wɔabɔ ho ban no mu? Hena na obedi mʼanim akɔ Edom?

11 Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære.

Onyankopɔn, ɛnyɛ wo na woapo yɛn na wo ne yɛn asraafo nkɔ ɔsa bio ana?

12 Giv os dog Hjælp mod Fjenden! Blændværk er Menneskers Støtte.

Boa yɛn tia ɔtamfo no, na ɔdesani mmoa nka hwee.

13 Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned!

Onyankopɔn wɔ yɛn afa yi, yebedi nkonim, na obetiatia yɛn atamfo so.