Salme 107
1 Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!
Ah, Perwerdigargha teshekkür éytinglar! Chünki U méhribandur, ebediydur Uning méhir-muhebbiti!
2 Så skal HERRENs genløste sige, de, han løste af Fjendens Hånd
Perwerdigar yaw qolidin qutquzghanlar, U hemjemet bolup qutquzghan xelqi buni dawamliq bayan qilsun —
3 og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.
Yeni U sherq bilen gherbtin, shimal bilen jenubtin, Herqaysi yurtlardin yighiwélin’ghanlar buni éytsun!
4 I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,
Ular chöl-bayawanni kézip pinhan yolda adashti, Adem makanlashqan héchbir sheherni tapalmastin.
5 de led både Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte;
Ach hemde ussuz bolup, Jéni chiqay dep qaldi.
6 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem at deres Trængsler
Andin Perwerdigargha peryad qildi, U ularni musheqqetliridin azad qildi.
7 og førte dem ad rette Vej, så de kom til beboet By.
Makanlashqudek sheherge yetküche, U ularni tüz yolda bashlidi.
8 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
Ular Perwerdigargha teshekkür éytsun! Uning özgermes muhebbiti üchün, Insan balilirigha körsetken möjiziliri üchün!
9 Thi han mættede den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.
Chünki U changqighan köngülni qandurdi, Ach qalghan janni ésil németler bilen toldurdi.
10 De sad i Mulm og Mørke, bundne i pine og Jern,
Zülmette, ölüm kölenggiside yashighanlar, Tömür kishen sélinip, azab chekkenlerni bolsa,
11 fordi de havde stået Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Råd.
(Chünki ular Tengrining emirlirige qarshiliq qildi, Hemmidin Aliy Bolghuchining nesihetini kemsitti)
12 Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp;
— U ularni japa-musheqqet tartquzup kemter qildi, Ular putliship yiqildi, ulargha yardemge birsimu yoq idi.
13 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Andin Perwerdigargha yélinip peryad qildi, U ularni musheqqetliridin azad qildi.
14 førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Bånd.
Ularni zulmet hem ölüm sayisidin chiqirip, Ularning zenjir-asaretlirini sundurup tashlidi.
15 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
Ular Perwerdigargha teshekkür éytsun! Uning özgermes muhebbiti üchün, Insan balilirigha körsetken möjiziliri üchün!
16 Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slåer af Jern.
Mana U mis derwazilarni pare-pare qilip, Tömür taqaqlarni késip tashlidi.
17 De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld,
Hamaqetler öz itaetsizlik yolliridin, Qebihlikliridin azablargha uchraydu;
18 de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær
Könglide herxil ozuq-tülüktin bizar bolup, Ölüm derwazilirigha yéqinlishidu.
19 men de råbte til Herren i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Andin Perwerdigargha yélinip peryad qilidu, U ularni musheqqetliridin azad qilidu.
20 sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven.
U söz-kalamini ewetip, ularni saqaytidu, Ularni zawalliqliridin qutquzidu.
21 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn
Ular Perwerdigargha teshekkür éytsun! Uning özgermes muhebbiti üchün, Adem balilirigha körsetken möjiziliri üchün!
22 og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynnde hans Gerninger.
Qurbanliq süpitide teshekkürler éytsun, Uning qilghanlirini tentenilik naxshilar bilen bayan qilsun!
23 De for ud på Havet i Skibe, drev Handel på vældige Vande,
Kémilerde déngizgha chüshüp qatnighuchilar, Ulugh sularda tirikchilik qilghuchilar,
24 blev Vidne til HERRENs Gerninger, hans Underværker i Dybet;
Bular Perwerdigarning ishlirigha guwahchidur, Chongqur okyanda körsetken karametlerni körgüchidur.
25 han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne tårnedes op;
Chünki U bir söz bilenla shiddetlik shamalni chiqirip, Dolqunlirini örkeshlitidu;
26 mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod;
Kémichiler asman-pelek örleydu, Sularning tehtilirige chüshidu, Dehshettin ularning jéni érip kétidu.
27 de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;
Ular mest ademdek eleng-seleng irghanglaydu, Herqandaq eqil-charisi tügeydu;
28 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Andin Perwerdigargha yélinip peryad qilidu, U ularni musheqqetliridin azad qilidu.
29 skiftede Stormen til Stille, så Havets Bølger tav;
U boranni tinchitidu, Su dolqunlirimu jim bolidu.
30 og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte.
Shuning bilen ular tinchliqidin shadlinidu; U ularni teshna bolghan aramgahigha yéteklep baridu.
31 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn,
Ular Perwerdigargha teshekkür éytsun! Uning özgermes muhebbiti üchün, Insan balilirigha körsetken möjiziliri üchün!
32 ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!
Ular xelqning jamaitidimu Uni ulughlisun, Aqsaqallar mejliside Uni medhiyilisun.
33 Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land,
U deryalarni chölge, Bulaqlarni qaqasliqqa aylanduridu.
34 til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som - bor der.
Ahalisining yamanliqi tüpeylidin, Hosulluq yerni shorluq qilidu.
35 Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder;
U yene chöl-bayawanni kölge, Changqaq yerni bulaqlargha aylanduridu;
36 der lader han sultne bo, så de grunder en By at bo i,
Achlarni shu yerge jaylashturup, Ular olturaqlashqan bir sheherni berpa qilidu;
37 tilsår Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt.
Ular étizlarni heydep-térip, üzümzarlarni berpa qilidu; Bular hosul-mehsulatni mol béridu.
38 Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte på Kvæg.
U ulargha beriket béridu, Shuning bilen ularning sani xélila éship baridu, U ularning mal-waranlirini héch azaytmaydu.
39 De bliver få og segner under Modgangs og Kummers Tryk,
Ular yene jebir-zulum, bala-qaza hem derd-elemge yoluqup, Sani aziyip, pükülidu.
40 han udøser Hån over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde.
U ésilzadiler üstige kemsitishlirini tökidu, Yolsiz desht-sehrada ularni sergerdan qilidu;
41 Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde;
Lékin miskin ademni jebir-zulumdin yuqiri kötürüp saqlaydu, Uning aile-tawabatini qoy padisidek köp qilidu.
42 de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund.
Buni köngli duruslar körüp shadlinidu; Pasiqlarning aghzi étilidu.
43 Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig HERRENs Nåde på Sinde!
Kimki dana bolsa, bularni bayqisun, Perwerdigarning méhir-shepqetlirini chüshensun!
