< Salme 107 >

1 Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!
O give thanks unto Jehovah; for he is good; For his lovingkindness [endureth] for ever.
2 Så skal HERRENs genløste sige, de, han løste af Fjendens Hånd
Let the redeemed of Jehovah say [so], Whom he hath redeemed from the hand of the adversary,
3 og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.
And gathered out of the lands, From the east and from the west, From the north and from the south.
4 I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,
They wandered in the wilderness in a desert way; They found no city of habitation.
5 de led både Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte;
Hungry and thirsty, Their soul fainted in them.
6 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem at deres Trængsler
Then they cried unto Jehovah in their trouble, And he delivered them out of their distresses,
7 og førte dem ad rette Vej, så de kom til beboet By.
He led them also by a straight way, That they might go to a city of habitation.
8 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
Oh that men would praise Jehovah for his lovingkindness, And for his wonderful works to the children of men!
9 Thi han mættede den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.
For he satisfieth the longing soul, And the hungry soul he filleth with good.
10 De sad i Mulm og Mørke, bundne i pine og Jern,
Such as sat in darkness and in the shadow of death, Being bound in affliction and iron,
11 fordi de havde stået Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Råd.
Because they rebelled against the words of God, And contemned the counsel of the Most High:
12 Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp;
Therefore he brought down their heart with labor; They fell down, and there was none to help.
13 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Then they cried unto Jehovah in their trouble, And he saved them out of their distresses.
14 førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Bånd.
He brought them out of darkness and the shadow of death, And brake their bonds in sunder.
15 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
Oh that men would praise Jehovah for his lovingkindness, And for his wonderful works to the children of men!
16 Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slåer af Jern.
For he hath broken the gates of brass, And cut the bars of iron in sunder.
17 De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld,
Fools because of their transgression, And because of their iniquities, are afflicted.
18 de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær
Their soul abhorreth all manner of food; And they draw near unto the gates of death.
19 men de råbte til Herren i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Then they cry unto Jehovah in their trouble, And he saveth them out of their distresses.
20 sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven.
He sendeth his word, and healeth them, And delivereth [them] from their destructions.
21 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn
Oh that men would praise Jehovah for his lovingkindness, And for his wonderful works to the children of men!
22 og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynnde hans Gerninger.
And let them offer the sacrifices of thanksgiving, And declare his works with singing.
23 De for ud på Havet i Skibe, drev Handel på vældige Vande,
They that go down to the sea in ships, That do business in great waters;
24 blev Vidne til HERRENs Gerninger, hans Underværker i Dybet;
These see the works of Jehovah, And his wonders in the deep.
25 han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne tårnedes op;
For he commandeth, and raiseth the stormy wind, Which lifteth up the waves thereof.
26 mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod;
They mount up to the heavens, they go down again to the depths: Their soul melteth away because of trouble.
27 de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;
They reel to and fro, and stagger like a drunken man, And are at their wits’ end.
28 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Then they cry unto Jehovah in their trouble, And he bringeth them out of their distresses.
29 skiftede Stormen til Stille, så Havets Bølger tav;
He maketh the storm a calm, So that the waves thereof are still.
30 og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte.
Then are they glad because they are quiet; So he bringeth them unto their desired haven.
31 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn,
Oh that men would praise Jehovah for his lovingkindness, And for his wonderful works to the children of men!
32 ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!
Let them exalt him also in the assembly of the people, And praise him in the seat of the elders.
33 Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land,
He turneth rivers into a wilderness, And watersprings into a thirsty ground;
34 til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som - bor der.
A fruitful land into a salt desert, For the wickedness of them that dwell therein.
35 Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder;
He turneth a wilderness into a pool of water, And a dry land into watersprings.
36 der lader han sultne bo, så de grunder en By at bo i,
And there he maketh the hungry to dwell, That they may prepare a city of habitation,
37 tilsår Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt.
And sow fields, and plant vineyards, And get them fruits of increase.
38 Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte på Kvæg.
He blesseth them also, so that they are multiplied greatly; And he suffereth not their cattle to decrease.
39 De bliver få og segner under Modgangs og Kummers Tryk,
Again, they are diminished and bowed down Through oppression, trouble, and sorrow.
40 han udøser Hån over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde.
He poureth contempt upon princes, And causeth them to wander in the waste, where there is no way.
41 Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde;
Yet setteth he the needy on high from affliction, And maketh [him] families like a flock.
42 de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund.
The upright shall see it, and be glad; And all iniquity shall stop her mouth.
43 Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig HERRENs Nåde på Sinde!
Whoso is wise will give heed to these things; And they will consider the lovingkindnesses of Jehovah.

< Salme 107 >