Salme 107
1 Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!
Kasakkung: panuekhoeh Oe BAWIPA koe lunghawilawk hah dei awh. Bangkongtetpawiteh, ama teh ahawi, a lungmanae teh a yungyoe a kangning.
2 Så skal HERRENs genløste sige, de, han løste af Fjendens Hånd
BAWIPA ni a ratang tangcoung, taran kut dawk hoi a ratang e naw ni, hottelah dei awh naseh.
3 og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.
Kho tangkuem hoi, kanîtho, kanîloum, aka, atung lahoi koung a pâkhueng.
4 I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,
Thingyeium ramke lamthung dawk a kâva awh teh, o nahane kho hmawt awh hoeh.
5 de led både Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte;
Vonhlam tui kahran hoi a lung apout awh.
6 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem at deres Trængsler
Runae koehoi BAWIPA hah a kaw awh teh, rucatnae thung hoi a rasa awh.
7 og førte dem ad rette Vej, så de kom til beboet By.
Khosaknae hmuen khopui vah a cei thai awh nahanelah, lam kalan dawk a hrawi awh.
8 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
Oe taminaw niyah BAWIPA hawinae hoi taminaw hanelah kângairu hno a sak e naw dawkvah, lunghawilawk dei awh haw boipawiteh khe.
9 Thi han mættede den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.
Bangtelah tetpawiteh, hringnae ni a rabui e hah kuep sak vaiteh, vonhlamrincinaw hah hawinae hoi a paha sak han.
10 De sad i Mulm og Mørke, bundne i pine og Jern,
Hmonae hoi duenae tâhlip dawk ka tahung e naw hah, runae sumrui hoi katek lah ao.
11 fordi de havde stået Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Råd.
Bangkongtetpawiteh, Cathut lawk a oun, a taran awh teh, Lathueng Poung e pouknae hai banglah ngâi awh hoeh.
12 Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp;
Hatdawkvah, ahnimae lungthin teh karanglah a tabut sak, a rawpkhai awh teh, kabawmkung apihai awm hoeh.
13 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Hottelah runae koehoi BAWIPA a kaw awh teh, ahni ni amamae rucatnae thung hoi a tâco takhai.
14 førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Bånd.
Hmonae hoi duenae tâhlip thung hoi a rasa teh, ahnimouh kateknae sumbawtarui hah a rading pouh.
15 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
Oe taminaw niyah BAWIPA hawinae hoi taminaw hanelah kângairu hno a sak e naw dawkvah, lunghawilawk dei awh haw boipawiteh khe.
16 Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slåer af Jern.
Ama ni rahum tho hah a raphoe teh, tarennae sumtaboung hah a raphoe.
17 De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld,
Tamipathu hah kâtapoenae hoi a payonnae dawk runae khang sak lah ao.
18 de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær
A hringnae ni ca hane pueng a panuet teh, duenae tho koe a pâtam awh.
19 men de råbte til Herren i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Hottelah runae koehoi BAWIPA a kaw awh teh, ahni ni amamae rucatnae thung hoi a tâco takhai.
20 sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven.
A lawk patoun lahoi a dam sak teh, a kahmanae koehoi a rungngang.
21 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn
Oe taminaw niyah BAWIPA hawinae hoi taminaw hanelah kângairu hno a sak e naw dawkvah, lunghawilawk dei awh haw boipawiteh khe.
22 og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynnde hans Gerninger.
Lunghawilawkdeinae thuengnae poe laihoi a tawk e naw hah lunghawi lahoi pâpho naseh.
23 De for ud på Havet i Skibe, drev Handel på vældige Vande,
Talîpui dawk long hoi kahlawng ka cet e, ka kaw e talîpui dawk hnopai kayawtnaw ni,
24 blev Vidne til HERRENs Gerninger, hans Underværker i Dybet;
kadung poung e tui thung vah, kângairu hoi BAWIPA hno sak e hah ouk a hmu awh.
25 han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne tårnedes op;
Bangkongtetpawiteh, ama ni kâ a poe teh kahlî a tho sak, hote kahlî ni tuicapa a thaw sak.
26 mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod;
Kalvan totouh a luen teh, adungnae koe bout a bo awh teh, takithonae dawk a lung a pout awh.
27 de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;
Yamu ka parui e tami patetlah rawrawcu awh teh, bangtelah o nahan panuek awh hoeh.
28 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Hottelah runae koehoi BAWIPA a kaw awh teh, ahni ni amamae rucatnae thung hoi a tâco takhai.
29 skiftede Stormen til Stille, så Havets Bølger tav;
Kahlî a roum sak teh, tuicapa hai a roum.
30 og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte.
Hottelah a roum dawkvah, a lunghawi teh, pha han ngaipoungnae hmuen koe a phakhai.
31 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn,
Oe taminaw niyah BAWIPA hawinae hoi taminaw hanelah kângairu hno a sak e naw dawkvah, lunghawilawk dei awh haw boipawiteh khe.
32 ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!
Tamimaya a kamkhuengnae koehai ama teh tawm awh naseh. Kacuenaw hmalah hai pholen awh naseh.
33 Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land,
Ama ni palangpui hah ayawn lah a coung sak teh, tui hah talai kaphui e lah a coung sak.
34 til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som - bor der.
Bangtelah tet pawiteh, a thung kaawm e yonnae kecu dawk, ram kahawi teh palawi talai lah ouk a coung sak.
35 Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder;
Ayawn hah tuikamuemnae lah a coung sak teh, ramkenaw hah tui onae hmuen lah a coung sak.
36 der lader han sultne bo, så de grunder en By at bo i,
Khosaknae hmuen khopui lah a kangdue thai nahan, vonkahlamnaw hah ao sak.
37 tilsår Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt.
Moikapap a paw thai nahanelah, misur takha a sak awh.
38 Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte på Kvæg.
Yawhawi a poe teh moikapap a pung sak. A paca e saringnaw kahma hane pasoung hoeh.
39 De bliver få og segner under Modgangs og Kummers Tryk,
Repcoungroenae hoi runae, pankângainae kecu dawk rahnoumnae hoi, raphoe lah ao navah,
40 han udøser Hån over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde.
a tami bawinaw koe, pacekpahleknae a pha sak teh, lamthung ohoehnae kahrawngum vah, a kâva sak.
41 Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde;
Hottelah hoi tami ka roedeng e hah runae tangkom dawk hoi hmuen rasangnae koe a tawm teh, saringhu patetlah imthung a sak pouh.
42 de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund.
Tamikalannaw ni a hmu awh navah, a lunghawi awh. Payonnae ka sak pueng teh pahni tabuem pouh lah ao.
43 Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig HERRENs Nåde på Sinde!
A lungkaang pueng ni hete hnonaw heh a pâkuem awh vaiteh, BAWIPA lungpatawnae hah a thai panuek awh han.
