< Salme 106 >

1 Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varer evindelig!
Dejen que el Señor sea alabado. Alaben al Señor, porque él es bueno; porque su misericordia es inmutable para siempre.
2 Hvo kan opregne Herrens vældige gerninger, finde ord til at kundgøre al hans pris?
¿Quién puede dar cuenta de los grandes actos del Señor, o dejar en claro toda su alabanza?
3 Salige de, der holder på ret, som altid øver retfærdighed!
Felices son aquellos cuyas decisiones son rectas, y el que hace justicia todo el tiempo.
4 Husk os, Herre, når dit folk finder nåde, lad os få godt af din frelse,
Recuerda, oh Señor, cuando eres bueno con tu pueblo; Oh, deja que tu salvación venga a mí;
5 at vi må se dine udvalgtes lykke, glæde os ved dit folks glæde og med din arvelod prise vor lykke!
Para que pueda ver el bienestar de las personas de tu elección y participe en la alegría de tu nación y enorgullezca de tu herencia.
6 Vi syndede som vore Fædre, handlede ilde og gudløst.
Somos pecadores como nuestros padres, hemos hecho mal, nuestros actos son malos.
7 Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav.
Nuestros padres no pensaron en tus maravillas en Egipto; ellos no guardaron en la memoria la gran cantidad de tus misericordias, sino que te dieron motivos para la ira en el mar, incluso en el Mar Rojo.
8 Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at gøre sin Vælde kendt;
Pero él era su salvador a causa de su nombre, para que los hombres pudieran ver su gran poder.
9 han trued det røde Hav, og det tørrede ud, han førte dem gennem Dybet som gennem en Ørk;
Por su palabra, el mar Rojo se secó, y él los llevó por las aguas profundas como a través del desierto.
10 han fried dem af deres Avindsmænds Hånd og udløste dem fra Fjendens Hånd;
Y los tomó a salvo de las manos de sus enemigos, y los mantuvo lejos de los ataques de los que estaban contra ellos.
11 Vandet skjulte dem, som trængte dem, ikke een blev tilbage af dem;
Y las aguas pasaron sobre sus enemigos; todos ellos llegaron a su fin.
12 da troede de på hans Ord og kvad en Sang til hans Pris.
Entonces tuvieron fe en su palabra; ellos le dieron canciones de alabanza.
13 Men de glemte snart hans Gerninger, biede ej på hans Råd;
Pero el recuerdo de sus obras fue breve; no esperando ser guiado por él,
14 de grebes af Attrå i Ørkenen, i Ødemarken fristed de Gud;
Ellos dieron paso a sus malos deseos en la tierra baldía, y pusieron a Dios a prueba en el desierto.
15 så gav han dem det, de kræved og sendte dem Lede i Sjælen.
Y él les dio su pedido, pero envió una enfermedad devastadora en sus almas.
16 De bar Avind mod Moses i Lejren, mod Aron, HERRENs hellige;
Estaban llenos de envidia contra Moisés en las tiendas, y contra Aarón, el santo del Señor.
17 Jorden åbned sig, slugte Datan, lukked sig over Abirams Flok;
La apertura de la tierra puso fin a Datán, cubriendo a Abiram y su banda.
18 Ilden rasede i deres Flok, Luen brændte de gudløse op.
Y se encendió un fuego entre sus tiendas; los pecadores fueron quemados por las llamas.
19 De lavede en Kalv ved Horeb og tilbad det støbte Billed;
Hicieron un becerro en Horeb, y adoraron a una imagen de oro.
20 de byttede deres Herlighed bort for et Billed af en Okse, hvis Føde er Græs;
Y su gloria fue transformada en imagen de buey, cuyo alimento es hierba.
21 de glemte Gud, deres Frelser, som øvede store Ting i Ægypten,
No tenían memoria de Dios su salvador, que había hecho grandes cosas en Egipto;
22 Undere i Kamiternes Land, frygtelige Ting ved det røde Hav.
Obras de maravilla en la tierra de Ham, y cosas de miedo en el Mar Rojo.
23 Da tænkte han på at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte Mand, stilled sig i Gabet for hans Åsyn for at hindre, at hans Vrede lagde øde.
Y él se proponía poner fin a ellos si Moisés, su siervo especial, no se hubiera levantado delante de él, entre él y su pueblo, haciendo retroceder su ira, para guardarlos de la destrucción.
24 De vraged det yndige Land og troede ikke hans Ord,
Estaban disgustados con la buena tierra; no tenían fe en su palabra;
25 men knurrede i deres Telte og hørte ikke på HERREN;
Hablando contra él secretamente en sus tiendas, no escucharon la voz del Señor.
26 da løfted han Hånden og svor at lade dem falde i Ørkenen,
Entonces les juró que los exterminaría en la tierra baldía.
27 splitte deres Sæd blandt Folkene, sprede dem rundt i Landene.
para que sus hijos se mezclen entre las naciones, y sean enviados a otras tierras.
28 De holdt til med Ba'al-Peor og åd af de dødes Ofre;
Y se juntaron con Baal-peor, y tomaron parte en las ofrendas a los muertos.
29 de krænked ham med deres Gerninger, og Plage brød løs iblandt dem.
Entonces lo enojaron por su comportamiento; y él envió enfermedad sobre ellos.
30 Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen blev bragt til at standse,
Entonces se levantó Finees y oró por ellos; y la enfermedad no se expandió.
31 og det regnedes ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt, evindelig.
Y todas las generaciones que vinieron después de él guardaban para siempre el recuerdo de su justicia.
32 De vakte hans Vrede ved Meribas Vand, og for deres Skyld gik det Moses ilde;
E hicieron enojar a Dios otra vez en las aguas de Meriba, y Moisés se angustió por causa de ellos;
33 thi de stod hans Ånd imod, og han talte uoverlagte Ord.
Porque ellos hicieron amargar su espíritu, y él dijo cosas impías.
34 De udryddede ikke de Folk, som HERREN havde sagt, de skulde,
No pusieron fin a los pueblos, como el Señor había dicho;
35 med Hedninger blandede de sig og gjorde deres Gerninger efter;
Pero se unieron a las naciones, aprendiendo sus obras.
36 deres Gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en Snare;
Y adoraron a las imágenes; que eran un peligro para ellos:
37 til Dæmonerne ofrede de, og det både Sønner og Døtre;
Incluso hicieron ofrendas de sus hijos y sus hijas a espíritus malignos,
38 de udgød uskyldigt Blod, deres Sønners og Døtres Blod, som de ofred til Kana'ans Guder, og Landet blev smittet ved Blod;
Y dieron la sangre de sus hijos y de sus hijas que no habían hecho mal, ofreciéndolas a las imágenes de Canaán; y la tierra quedó contaminada con sangre.
39 de blev urene ved deres Gerninger, bolede ved deres idrætter.
Y se contaminaron con sus obras, yendo tras sus malos deseos.
40 Da blev HERREN vred på sit Folk og væmmedes ved sin Arv;
Entonces la ira del Señor ardió contra su pueblo, y él se enojó contra su heredad.
41 han gav dem i Folkenes Hånd, deres Avindsmænd blev deres Herrer;
Y él los entregó en manos de las naciones; y fueron gobernados por sus enemigos.
42 deres Fjendervoldte dem Trængsel, de kuedes under deres Hånd.
Por ellos fueron aplastados, y humillados bajo sus manos.
43 Han frelste dem Gang på Gang, men de stod egensindigt imod og sygnede hen i Brøden;
Una y otra vez los hizo libres; pero sus corazones se volvieron contra su propósito, y fueron vencidos por sus pecados.
44 dog så han til dem i Trængslen, så snart han hørte dem klage;
Pero cuando su clamor llegó a sus oídos, tuvo piedad de su problema:
45 han kom sin Pagt i Hu og ynkedes efter sin store Miskundhed;
Y tuvo en cuenta su acuerdo con ellos, y en su gran misericordia les dio el perdón.
46 han lod dem finde Barmhjertighed hos alle, der tog dem til Fange.
Él puso lástima en los corazones de aquellos que los hicieron prisioneros.
47 Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi må love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.
Sé nuestro Salvador, Señor Dios nuestro, y nos volvamos a reunir de entre las naciones, para que glorifiquemos tu santo nombre y nos gloriamos en tu alabanza.
48 Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Og alt Folket svare Amen!
Alabado sea el Señor Dios de Israel por los siglos de los siglos; y que toda la gente diga: que así sea. Alaba al Señor.

< Salme 106 >